Китайские выпускники отказались от работы на заводе Xingyu Automotive после ультиматума HR

Denne sommer forlod over 12 millioner unge kinesere deres universiteter med papir på deres kundskaber. Med høj ungdomsarbejdsløshed og usikre ansættelser overalt var det en bedrift for 400 af dem at lande jobs hos det prestigefyldt firma Xingyu Automotive, der leverer lys-teknik til biler. Glæden blev dog kort for 107 af dem. En måned inde i deres nye jobs blev de kaldt ind til HR. En af de nyansatte fortalte den kinesiske avis Nanfang Zhoumo, at det var en vag mødeindkaldelse uden agenda, hvilket skabte frygt. Til møderne blev de stillet et ultimatum: Forlad virksomheden med en halv måneds løn som kompensation eller bliv forflyttet til fabriksgulvet. Flere har fortalt, at de blev givet en halv time til at beslutte sig. En kinesisk shitstorm I stedet for at bøje sig for Xingyus ultimatum strittede en gruppe imod og begyndte at organisere sig, optage lyd fra møderne med HR-afdelingen og skrive om deres oplevelse på sociale medier. Behandlingen var ikke i overensstemmelse med kinesisk lov, mente de. På det kinesiske internet fandt de støtte. En kommentar under en af arbejdernes opslag lyder: - Det er på tide, at vi modsætter os den her praksis på kinesiske arbejdspladser. Giv arbejdere værdighed og ordentlig kompensation i stedet for at se dem som nemme mobbe-ofre. Xingyu var i forvejen genstand for kritik, da en tidligere medarbejder havde fortalt et medie, at lokale arbejdere på virksomhedens serbiske fabrik havde faste arbejdstider, modsat de kinesiske arbejdere. - Hvis de serbiske arbejdere ikke havde nået dagens produktionskvote, var det op til de kinesiske arbejdere at nå produktionsmålet, så de måtte lave overarbejde, fortalte medarbejderen efter et besøg til Serbien. En diskrimination mod kinesiske arbejderes rettigheder, mente han. Tysk hjælp til kinesiske arbejdere Historien om Xingyu’s ultimatum-fyring står langt fra alene. Der er tusindvis af den slags i Kina hvert år, men normalt har virksomheden magten. Den har typisk en tæt relation til den lokale regering og Kommunistpartiet, så fagforeningerne er på deres side i potentielle disputser. For det meste ender arbejderne med det korte strå. Bare ikke i det her eksempel. Xingyu er igang med at rejse penge på børsen i Hongkong, og det udnyttede de studerende til at kontakte børsen med deres sag, da deres behandling var i strid med de ESG-regler (Environmental, Social and Governance), der gør sig gældende for virksomheder, der vil rejse penge på Hongkongs børs. De kontaktede også flere tyske bilselskaber, som leverer til, for at påpege, at deres leverandør ikke lever op til tysk lov om arbejderes rettigheder i forsyningskæden, blandt andet BMW, Mercedes og VW. Ifølge kinesiske medier har Mercedes åbnet en sag om “alvorlige etiske overtrædelser og brud på arbejdstagerrettigheder hos leverandøren" efter at have modtaget arbejdernes klage. Tirsdag annoncerede VW, at de har åbnet en undersøgelse af deres leverandør. Ifølge Mary Gallagher fra Keogh School of Global Affairs ved University of Notre Dame, der har studeret kinesiske arbejdere og deres kamp for rettigheder siden 1990erne, er de bastante udmeldinger fra tyske selskaber et forsøg på at indgyde sig selv hos kinesiske forbrugere. - De er nu om dage i direkte konkurrence med kinesiske selskaber, og de vil gerne udskamme dem, ved at vise, at de er bedre, lyder det fra Gallagher. Frihed og rettigheder For et årti siden havde de forsøgt at feje den slags sager ind under gulvtæppet, siger hun. Og tyskernes respons kan have en positive effekt hos forbrugerne: - Kineserne går nok mere op i arbejderrettigheder, end man gør i mange vestlige lande, siger hun. En af årsagerne er, at genstridige forhold mellem arbejdere og arbejdsgiver er for opadgående i Kina. Ifølge kinesisk data er antallet af den slags sager næsten fordoblet de sidste fem år - båret frem af en slukøret økonomi og en ny generation af arbejdere, der ikke finder sig i ting tidligere generationer tiede overfor. - Folk vil ikke længere opgive deres bedste år kun for at arbejde. I dag er der langt mere fokus på bedre forhold, stabilitet og en god balance mellem familie- og arbejdsliv, siger Mary Gallagher. De yngre arbejdere bruger i højere grad også sociale medier til at skabe sympati for deres sag, hvilket de har fået ros og respekt for blandt andre brugere. Online er de nyuddannede arbejdere blevet rost for deres spidsfindighed ved at klage til tyske virksomheder og den hongkongske børs, da det har pustet til vindene under Xingyu’s PR-krise bål i Kina. En ny generation af arbejdere - Sagen her rammer en nerve i samfundet, fordi den afspejler nogle bredere sociale og økonomiske udfordringer, siger Eli Friedman fra Cornell Universitet, der har skrevet flere bøger om migranter og arbejdere i Kina. Han har fulgt protestbevægelser i Kina i årtier, primært blandt ufaglærte arbejdere, men nu om dage er arbejderne på kontorer næsten i samme usikre situation som deres ufaglærte medmennesker. - Den generelle følelse af usikkerhed, som vi typisk forbinder med ufaglærte arbejdere, er også blevet et kendetegn ved funktionærarbejde, siger han. I Kina har det heddet sig, at en universitetsuddannelse skulle kunne beskytte dig imod udnyttelse og arbitrær fyring, men der er efterhånden så mange universitetsuddannede på det kinesiske arbejdsmarked, at virksomhederne kan vælge og vrage og behandle dem på samme måde de gør med ufaglærte: - Folk vælger stadig kontorarbejde på grund af prestigen og forældrenes forventning om, at universitetsuddannede ikke skal arbejde på en fabrik, men ofte er lønnen lavere, arbejdstiden længere, og usikkerheden mindst lige så stor, siger Eli Friedman. Blandt andet derfor har sagen fået opmærksomhed online. Hvorimod det forventes at en ufaglært arbejder udnyttes, bliver folk fra universiteter stadig set som en form for ”elite”, der kan få bred sympati i samfundet. De unges strategi med at anmelde virksomheden til blandt andet de tyske bil-selskaber, har også hjulpet på forestillingen om dem som en del af ”eliten”, der kan navigere systemet. - Det her en ny generation af arbejdere, har gentagne kommentarer under de unges profiler online pointeret. Efter 2000-generationen (som generation-z-børn kaldes på kinesisk) er blevet ”mere sofistikeret” i deres måde at sikre sig rettigheder på, lyder en anden kommentar. Ifølge Eli Friedman er de unge arbejdere lykkedes med deres protest, fordi de er mere beskyttede fra myndighederne på grund af deres status som ”elite”, og fordi ungdomsarbejdsløshed blandt nyuddannede er et problem, regeringen bekymrer sig meget om. I hvert fald har den lokale regering i Xingyu’s hjemby arrangeret en job-messe for nyuddannede, og i et opslag på sociale medier fortæller en af de fyrede, at han har fået oppet sin kompensation til 16.000 kroner, der svarer til tre måneders løn.