В Дании дети иммигрантов чаще осуждаются за тяжкие преступления, чем их родители

Ifølge de seneste tal bliver ikke-vestlige efterkommere i Danmark nu i højere grad dømt for grov vold end deres forældre. Børn af ikke-vestlige indvandrere er nu mere voldelig end forældregenerationen. Det viser helt nye tal, som fremgår af dokumentet 'opgørelse over dømte indvandrere og efterkommere' fra Justitsministeriet, og som B.T. har regnet på.  Dokumentet er ikke offentligt tilgængeligt.  »Der er nogle forældregenerationer, som ikke er blevet integreret ordentligt, og de har ikke kunnet magte forældreopgaven,« siger Poul Kellberg, der er direktør i firmaet Prevtech Norden, der blandt andet lever af at hjælpe kommuner med integrationsindsatsen. Ikke-vestlige gerningspersoner er i forvejen overrepræsenteret som samlet gruppe. Typisk har hver tredje, der dømmes for grov vold, rødder i et ikke-vestligt land. Det er på trods af, at gruppen udgør 11 procent af befolkningen.       Ifølge opgørelsen blev der afsagt 1.239 domme for grov vold eller særdeles grov vold mod gerningspersoner af ikke-vestlig herkomst i perioden 2016 til 2020.  54 procent af de domme faldt over ikke-vestlige indvandrere, mens 46 procent faldt over efterkommere, viser B.T.s research.  Det billede ændrede sig fra 2021. De seneste fem år har de ikke-vestlige efterkommere fyldt relativt mere i statistikken end ikke-vestlige indvandrere.   Og kigger man på perioden fra 2021 til 2025 med gennemsnitlige briller blev der afsagt i alt 1,164 domme for grov vold og særlig grov vold mod personer med ikke-vestlig baggrund.  Af dem faldt 45,5 procent af dommene over ikke-vestlige indvandrere, mens 54,5 procent faldt over efterkommere.  Dermed følger dommene for grov vold samme tendens som for drab og drabsforsøg, hvor der - som fortalt lørdag i B.T. - har været en udvikling, hvor ikke-vestlige efterkommere fylder mere i statistikkerne end forældregenerationen af indvandrerne.  »Vi må konstatere, at det ikke bliver bedre, bare fordi man er født og opvokset i Danmark. De mange penge, vi har brugt på integrationsindsatser, har ikke har haft den effekt, som vi håbede på,« siger forskningsprofessor Lars Højgaard Andersen fra Rockwool Fonden.  Ifølge Poul Kellberg fra Prevtech Norden er der flere forklaringer på, at kriminaliteten fortsætter i de nye generationer. »Når du kommer til Danmark som eksempelvis politiske flygtning og har krigstraumer, så er det ikke nemt. Så kan man ikke nødvendigvis magte opgaven med at opdrage børnene, og der har historisk set været en berøringsangst over for at gribe ind i tide fra kommunernes side,« siger han.  Han tilføjer, at statistikken også skyldes den slægtsbaserede kriminalitet, der går i arv.  »Religionen har også en betydning. Hvis du er vokset op i et meget muslimsk hjem og kommer til en danske folkeskole, så kan det være to meget forskellige verdener,« siger han.   Hans firma arbejder blandt andet med at håndtere problemfamilier for kommunerne. »Jeg ser nogle familier, som gerne vil integreres, og det kan også lade sig gøre, hvis de får den rigtige støtte. Men der er nogle, der falder igennem, fordi de ikke har ressourcerne til selv at klare det,« siger Poul Kellberg. Men har individet ikke også et ansvar for at tilpasse sig og tage sig sammen. Er det ikke letkøbt at lade det være samfundets skyld? »Det, man skal forstå, er, at de her familier ofte har så store problemer - økonomisk, psykisk og socialt - at de ikke bare kan tage sig sammen. De skal have en hjælpende hånd,« siger han.