Новое исследование: школьная усталость зависит не только от сна, но и от режима занятий

Børns trivsel er forbundet med deres skiftende energiniveauer og udmattelse. Udmattelsen handler lige så meget om skolens rammer, rytmer og krav som om søvnmangel, viser et nyt studie, skriver Videnskab.dk. Medicinsk antropolog Camilla Brændstrup Laursen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, og hendes team har gennem 60 dages observation fulgt undervisning og frikvarterer i en 2., 4. og 7. klasse og interviewet elever, lærere, pædagoger og sundhedsplejerske om krop og trivsel. – Udmattelse handler ikke kun om, hvor meget børnene har sovet. Den hænger også sammen med skolens rammer, rytmer og krav, understreger Camilla Brændstrup Laursen til Videnskab.dk. Udmattelse viste sig forskelligt blandt de elever, forskerne fulgte. Især de ældre elever, der var udmattede, lå hen over bordene, pakkede sig ind i tæpper og gabte højlydt. Blandt de yngre elever viste udmattelse sig oftere gennem uro: snakke på tværs af lokalet, banken i bordet eller bevægelse ind og ud ad døren. – Vi så, at trætte børn ikke nødvendigvis bliver stille. Udmattelse kan også vise sig som uro og rastløshed, siger Camilla Brændstrup Laursen. Udmattelse og høj energi er ikke altid modsætninger, som to 7.-klassespiger forklarer i studiet: – Sidste time er sådan lidt hulter til bulter, fordi alle har så lidt energi, at det føles, som om de har mere energi. Så folk råber og alt muligt, siger Ester, og Sofie tilføjer: – De har ikke energi nok til at tie stille. Camilla Brændstrup Laursen forklarer, at udmattelse kan ses som et alarmsignal. – Vores studie peger på, at udmattelse kan være et kropsligt svar på den måde, skoledagen er organiseret på. Gennem både observationer og interviews er det tydeligt for forskerne, at elever og lærere abonnerer på en fælles fortælling om bevægelse som modvægt til udmattelse. Agnes fra 4. klasse siger: – Jeg synes, det er ret dejligt, at vi har bevægelse eller pause, for så får man lige hjernen i gang igen. Et par drenge fra 7. klasse forklarer, hvordan de nogle gange har brug for bevægelse, når skoledagen har kørt dem trætte: – Fordi vi sidder meget ned og skriver i et hæfte eller sådan noget, påpeger Mads. For de børn og unge i studiet handlede "bevægelse" ikke bare om fysisk aktivitet, men om at få en pause og selv kunne vælge, hvordan de bedst ladede op. Studiet viser tre overlappende former for udmattelse: * Den fysiske udmattelse: når eleverne er trætte efter idræt, frikvarter eller utilstrækkelig nattesøvn. * Den mentale udmattelse: udtrykt gennem vendinger som "jeg magter det ikke", og "jeg orker det ikke" – som når eleverne ikke "magter" madkundskab, eller at det kun er mandag. * Den sociale udmattelse: når træthed smitter som en stemning i klassen og nogle gange kommer til at udtrykke en kollektiv modstand mod lærerens program. Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Social Science and Medicine. Ude og Hjemme har et samarbejde med Videnskab.dk, som er Danmarks nationale forskningsmedie, så du får spændende historier fra forskningens verden direkte i dit ugeblad. Du kan finde flere videnskabelige artikler inde på Videnskab.dk, hvor du også kan stille spørgsmål til videnskaben og tilmelde dig deres gratis nyhedsbrev.