Маркетолог PHM Дания призывает к смелым решениям: иногда нужно просто сорвать яблоко

"Nogle gange skal man plukke æblet. Tage jobbet, kysse mennesket, sige op og flytte" Camille Berner er 42 år og marketingchef, CMO, i PHM Danmark. Privat bor hun på Frederiksberg med sin datter på 9 år. Foto: Privat Camille Berner er marketingchef, CMO, i PHM Danmark. Dette er en klumme. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning. Vi går ind i æblernes tid, og det har fået mig til at tænke på, hvor meget betydning vi egentlig har tillagt en relativt ordinær frugt. Et æble faldt efter sigende ned foran Newton og satte tanker i gang om tyngdekraften. Et andet blev i vores kollektive forestilling plukket af Eva, og så røg vi ud af Paradis. Bibelen siger ganske vist ikke, at den forbudte frugt var et æble, men det har vi åbenbart besluttet, at den var. Måske fordi der er noget meget menneskeligt over billedet af at få at vide, at man må få alt – bortset fra den dér ene ting og så omgående få meget svært ved at tænke på andet. Jeg kan især godt lide de to æbler ved siden af hinanden. Det ene blev plukket. Det andet fik lov at falde. Og måske er det i virkeligheden et meget godt billede på timing. For hvornår skal man række ud efter det, man vil have, og hvornår skal man lade det hænge lidt endnu? Jeg har aldrig været specielt god til det sidste. Hvis noget kan afgøres, vil jeg gerne have det afgjort. Hvis der findes et næste skridt, vil jeg gerne tage det. Jeg har det generelt bedre med et nej end med et måske, fordi et nej i det mindste er information, man kan gøre noget med. Ventetid er langt mere irriterende. Om Camille Berner Camille Berner er 42 år og marketingchef, CMO, i PHM Danmark. Privat bor hun på Frederiksberg med sin datter på 9 år. Men jeg er heller ikke sikker på, at utålmodighed er en dårlig egenskab. Tålmodighed er en dyd, lærer vi, mens utålmodighed er noget, man skal arbejde med. Jeg tror bare, vi undervurderer, hvor meget af det gode i verden der er kommet ud af, at nogen ikke gad vente længere. Utålmodighed er jo også drivkraft. Det er den lille protest mod tingenes tilstand, der får os til at tænke: Det her må kunne gøres anderledes. Den får os til at opfinde, skabe, flytte os, sige fra, sige ja, forlade noget, vi er vokset fra, og begynde på noget, vi endnu ikke helt ved, hvad bliver til. Hvis alle mennesker gennem historien havde været fremragende til at affinde sig med det eksisterende, havde vi formentlig stadig siddet i en hule og rost hinanden for vores imponerende tålmodighed. Drivkraft er fantastisk. Lige indtil den møder noget, der ikke kan drives hurtigere frem. For den samme egenskab, der får os til at flytte verden, kan også få os til at forsøge at forcere den. Og det er dér, timing bliver interessant. For nogle gange er noget ikke forkert. Det er bare for tidligt. Et menneske kan være rigtigt på det forkerte tidspunkt. En beslutning kan være rigtig, men endnu ikke klar til at blive truffet. En mulighed kan være god, uden at betingelserne for den er det endnu. Det synes jeg næsten er sværere at acceptere end et regulært nej. Det forkerte kan man gå væk fra. Det for tidlige efterlader én med den frygtelige besked, at man muligvis bare skal vente. Og når man grundlæggende tror på handling, er det fristende at svare på manglende bevægelse med endnu mere bevægelse. Man arbejder lidt hårdere, tænker lidt mere, tager endnu en samtale eller forsøger at finde den vinkel, man åbenbart overså de første syv gange. Man hiver lidt hårdere i æblet. Problemet er bare, at man ikke kan argumentere et æble modent. I livet er det desværre heller ikke altid tydeligt, hvornår noget er klar. Der findes ingen lille indikator på siden af en kærlighed, en beslutning eller en mulighed, der skifter fra grøn til rød, når tidspunktet er rigtigt. Så måske skal man i stedet forsøge at skelne mellem to ting, der kan føles næsten ens: ønsket om at handle og ubehaget ved ikke at kunne kontrollere, hvad der sker. Det første kan være mod. Det andet er ofte bare utålmodighed i pænt tøj. Og jeg vil egentlig ikke af med utålmodigheden. Jeg kan godt lide mennesker, der vil noget. Den rastløshed, der opstår, når man kan se, at noget kunne være bedre, sjovere eller anderledes, har skabt kunst, virksomheder, opfindelser og sikkert også en anseelig mængde dårlige beslutninger efter midnat. Kunsten må være ikke at forveksle drivkraft med timing. Og her vender jeg tilbage til Newtons æble. For i fortællingen hiver han det ikke ned. Han får ikke naturen til at makke ret. Æblet falder, og han er opmærksom nok til at se betydningen i det. Det er måske en undervurderet form for handlekraft: ikke altid at være den, der sætter noget i bevægelse, men at kunne genkende øjeblikket, når det kommer. Over for ham står Eva, som får én regel og straks bliver meget optaget af at bryde den. Og det er svært ikke at holde en lille smule med hende. For den impuls er jo også os. Nysgerrigheden. Begæret. Trangen til at finde ud af, hvad der sker, hvis man gør det alligevel. Så pointen kan heller ikke være, at vi skal holde fingrene for os selv og vente på, at livet dumper ned i hovedet på os. Nogle gange skal man plukke æblet. Tage jobbet, kysse mennesket, sige op, flytte, begynde eller afslutte, selvom ingen kan garantere, at timingen er perfekt. Andre gange skal man kunne mærke, at det, man kæmper med, ikke er mangel på mod. Det er mangel på timing. Det er måske den del, vi har sværest ved. At noget godt ikke behøver være tilgængeligt for os lige nu for stadig at være godt. At en lukket dør ikke nødvendigvis er et nej, og at stilstand ikke altid betyder, at vi har gjort noget forkert. Nogle ting er ganske enkelt stadig ved at blive til. Vi skal åbenbart kunne begge dele: være utålmodige nok til at skabe bevægelse og tålmodige nok til ikke at ødelægge det, der endnu ikke er klar. For det, der er modent, kræver sjældent vold. Det slipper. Og indtil da er opgaven måske ikke at blive mindre utålmodig. Det ville også være et kedeligt menneskeligt projekt. Opgaven er at lære, hvornår utålmodigheden skal have lov at drive os frem og hvornår det faktisk er helt okay, at æblet ikke er klar endnu.