Acer представила бюджетную систему WiFi 7 Ovia T360 с покрытием до 90 кв. м

Som med så meget andet i it-universet er det nemt for en professionel indkøber – for slet ikke at tale om en mere almindelig forbruger – at blive rundforvirret over terminologien, der bruges til at sælge WiFi-produkter. Tema med variationer Standarderne WiFi 5, 6, 6E, 7 og snart 8 kan være sværere – og mindre sjove – at holde styr på end en kæmpe kælder fuld af franske cru-vine. Til yderligere besvær for it-nørderne er der næsten ubegrænsede frihedsgrader til at mixe de forskellige, godkendte frekvensbånd samt deres respektive båndbredder. Endnu et tal kan være en hjælp til at finsortere udvalget. Firmaerne arbejder med forskellige hastighedsklasser, som for WiFi 7-enheder kan spænde mellem BE3600 og BE25000. ”BE” henviser til 802.11be, der er det officielle tekniske navn for WiFi 7. Tallet angiver routerens maksimale, totale hastighed over samtlige dens trådløse frekvensbånd. Derfor kan du i online-butikkerne finde en WiFi 7-mesh-router til omkring 5.000 kroner, men som denne test viser, kan du også slippe med under 700 kroner. Intelligent brug af sparekniv Taiwanske Acer har selvfølgelig svinget sparekniven for at få prisen på Ovia T360 ned på et spiseligt niveau – uden at slække på de grundlæggende WiFi 7-kvaliteter. Som min test også demonstrerer, fungerer de to T360-enheder nærmest forbløffende godt. De samarbejder meget fint, kommer godt ud i krogene af deres dækningsområder og har nemt ved at tracke såvel stationære som mobile enheder. Udviklingsfolkene har sparet noget ved at nøjes med at tilbyde de to mest gængse WiFi-frekvensbånd – 2,4 GHz med længste rækkevidde og 5 GHz med højeste hastighed. Mere avancerede WiFi 7-enheder har næsten altid et 6 GHz-frekvensbånd med ”plads” til flere og/eller mere krævende brugere. Fraværet af et 6 GHz-bånd er heldigvis et mindre tab her i Europa, end det ville være i USA. Vi europæere kan kun få lov til at bruge en mindre del af 6 GHz-frekvensbåndet og kun indendørs ved stærkt reduceret – 25 procent – effekt. Dette skyldes en risiko for interferens med andre tjenester, heriblandt Banedanmarks og DSBs signalstyring og kommunikation. Efter min erfaring fungerer 6 GHz bedst på steder, hvor brugernes enheder kan ”se” routeren. Det gør frekvensbåndet velegnet til storrumskontorer, men de er næppe i målgruppen for WiFi i denne kaliber. Med et mesh-system som Ovia T360 giver det derfor god mening at droppe 6 GHz-båndet. Acer har ikke sparet ret meget på antallet af Ethernet-porte: Der er tre på hver af de to identiske enheder. Til gengæld drejer det sig om 1GbE-porte med en maksimal hastighed på en gigabit (1 Gbps). Her og nu er du perfekt kørende med en gigabit, hvis du har en af de populære fiberforbindelser med samme hastighed til private og små virksomheder. Det er noget andet, hvis du har plottet for eksempel 2.5GbE-internet ind i din væksthorisont, for så vil Ovia T360 før eller siden blive en flaskehals i dit system. Ingen skrabet begyndermodel Når det gælder hardware, er Ovia T360 ganske veludstyret. Enheden kommer med en ARM-baseret 2,0 GHz-processor med fire kerner, 512 MB RAM og 128 MB lager. Disse data rækker til en BE3600-klassifikation og fire såkaldte streams (samtidige brugere). Den trådløse kapacitet skal være tilstrækkelig til 128 opkoblede enheder. For en nybegynder kan den menubaserede brugerflade måske virke lidt overvældende, og så lyder mit råd: Installér Acer Connect-appen på din smartphone, følg opskriften slavisk og hold dig fra felter med begreber, som du ikke forstår. Så er du i mål på under en halv time og kan nyde synet af en konstant blåhvidt lysende indikator på begge enheder. Det hører med til det positive indtryk af brugerfladen, at det danske sprog i menuerne faktisk er rigtigt godt. Tjekket af ægte intelligens, måske? Som altid oplever jeg det bedste overblik ved at tilgå routeren fra en browser til Acer Connect App. Her ændrer jeg rutinemæssigt fabrikkens SSID (netværksnavn) til KnudsNet og skifter adgangskoden fra ”Rx4TSNub” til noget, som mine eksisterende, opkoblede enheder kan forstå. For at et mesh-system kan fungere optimalt, er det også en fordel at aktivere ”Host Band Steering” (kaldes ”Smart Connect” hos flere andre mærker), så opkoblede enheder automatisk lander i det bedste frekvensbånd – 2,4 eller 5 GHz – på det aktuelle sted. Endelig kan det være smart at udnytte det særlige Smart Home WiFi-SSID til opkobling af diverse elektronikprodukter på en måde, der afskærer hackere og andet godtfolk fra at bruge disse enheder som bagdør til routeren – og din computer. Lavt strømforbrug og god sendestyrke Et Ovia T360-par er en af de mest økonomiske mesh-løsninger, som jeg har testet. Jeg har målt strømforbruget til 5,6 watt per enhed, hvad der bliver til knap 100 watt på årsbasis for parret. Med en gennemsnitspris på 1,50 kroner per kWh bliver det til lige så mange kroner. Til trods for det lave strømforbrug er enhedernes sendestyrke ganske god. Jeg har brugt min standard testopstilling for et mesh-system med to enheder, hvor den første enhed – router eller controller i Acer-terminologi – er placeret i teknikhjørnet i mit kontor i kælderen, og den anden er kabelforbundet til et netværksknudepunkt i tv-stuen i stueetagen. Denne konfiguration har sikret rigelig WiFi-dækning på alle tre etager i huset. Selv i køkkenet, som altid er drilagtigt, og på første sal er der tilstrækkelig kapacitet til en håndfuld samtidige brugere. Acer tager således ikke munden for fuld, når de lover dækning af 90 kvadratmeter per enhed. Uden for mit lille hus kommer det dog til at knibe med WiFi-signalernes rækkevidde og stabilitet. Denne udfordring vil i givet fald kunne løses med en ekstra T360-enhed til 699 kroner i orangeriet. Konklusion Acers Connect Ovia T360-mesh-system er et godt eksempel på teknologisk ”cherry picking”. Udviklingsfolkene ser ud til at have prioriteret de grundlæggende WiFi 7-kvaliteter – hastighed, stabilitet, dækning og konnektivitet – og sparet på egenskaber, som er mindre efterspurgte i budgetsegmentet. Hvis du har et lille firma eller en familie, som kan leve lykkeligt med en standard fiberforbindelse på en gigabit eller måske er godt placeret i forhold til en avanceret 5G-mobilmast, kan du blive godt kørende for små penge med denne mesh-løsning.