Датские власти решили оградить уникальную бетонную церковь Святого Кнуда Лаварда

I Lyngby lidt nord for København kan man støde på en særlig kirke. Sankt Knud Lavard Kirke er bygget i rå beton, formet som en rektangel og udsmykket med mosaikker på ydersiden. Den blev landets første moderne betonkirke, og nu, omtrent 70 år efter opførelsen, har de danske myndigheder besluttet, at kirken og pladsen foran den skal fredes. "Med sin sjældne kubiske form og atypiske konstruktion, med et udvendigt bærende system for ydervæggene og et andet indvendigt bærende system for taget, er Sankt Knud Lavard Kirke et enestående eksempel på datidens moderne dristighed," skriver Slots- og Kulturstyrelsen i sin begrundelse. Kirken, der tilhører en katolsk menighed, er ifølge styrelsen "en vigtig del af fortællingen mellem dansk og international kirkearkitektur, hvor inspirationen gik på tværs af religiøse skel mellem protestantisme og katolicisme". Man skulle måske tro, at ejeren af kirken, den katolske kirke, ville være glad for beslutningen om at frede kirken. Men det er den ikke. "Vi overvejer, om vi nu skal gøre indsigelse," siger Niels Engelbrecht, som er generalvikar i den katolske kirke i Danmark. Ændringer i kirke Det er der flere årsager til. I Sankt Knud Lavard Kirke er der i årenes løb foretaget ændringer. I forbindelse med ændringer i liturgien er alteret fremrykket, og præstens sæde er centreret bag alteret med front mod menigheden. Dåbskapellet er blevet omdannet til et sakramentskapel med glasvægge, fordi tabernaklet, der blandt andet indeholder nadverbrød, har fået sit eget kapel. Derudover er et rum med glasvægge til børn i den ene ende af kirken blevet bygget. Loftet og vægge er blevet malet, og vinduer er skiftet. I et høringssvar anbefaler interesseorganisationen By & Land Danmark, som i sin tid foreslog fredningen, at den "oprindelige farveholdning" inde i kirken genskabes, og at "nyere tilkomne bygningselementer" fjernes. Den katolske kirkes ene bekymring er derfor, at den kan blive tvunget til at genskabe kirken, som den var i 1957 – ved for eksempel at fjerne kirkens nye energieffektive vinduer. Men det vil ikke ske, skriver styrelsen i sin afgørelse. Når en bygning fredes, fredes den, som den står. Hvis den fredede kirke ønsker at foretage ændringer, store som små, skal den dog søge tilladelse. Derfor er den katolske kirkes anden bekymring, at den vil blive forhindret i at lave ombygninger i fremtiden. "Hvis det i fremtiden bliver sådan, at vi skal anmode om tilladelse, hver gang vi vil lave noget om – og måske få afslag – vil det være vanskeligt at have en levende menighed, som vi kan tilpasse kirken til," siger generalvikar i den katolske kirke Niels Engelbrecht. Styrelsen forsikrer dog i sin afgørelse, at den ikke vil stå i vejen. Fredningen betyder i øvrigt, at kirken vil kunne søge om tilskud til ombygninger, ligesom den vil kunne få vejledning, når der skal laves ændringer i bygningen. "Det kan da være en fordel, men allerede nu tager vi hensyn til bygningens oprindelige indretning og arkitektur," siger Niels Engelbrecht. Klagefristen udløber i slutningen af august. 7100 fredede bygninger Ejere af bygninger modsætter sig sjældent fredninger, men der findes enkelte tilfælde, fortæller Søren Vadstrup, som er restaureringsarkitekt og tidligere lektor i arkitektur på Det Kongelige Akademi i København. Han mener, at fordelene ved fredning vejer tungere end ulemperne. "Hvis man ejer et stort fredet bygningskompleks, som jævnligt kræver ændringer, kan det blive besværligt, fordi man gang på gang skal søge om tilladelse. Omvendt får man vejledning af arkitekter og muligvis økonomisk støtte, hvis man ønsker at lave bygningsmæssige ændringer," siger Søren Vadstrup. Aarhus Universitet har i de seneste år lagt arm med Slots- og Kulturstyrelsen, som har insisteret på at frede de gule universitetsbygninger. I sidste ende blev dele af universitetet fredet. I dag er omtrent 7100 bygninger i Danmark fredede, blandt andet synagogen i København, den katolske Sankt Ansgars Kirke og den tysksprogede Sankt Petri Kirke.