Датский Общество
06.07.2026 Читать источник
Взрослые ищут друзей через специальные путешествия и клубы по интересам

Взрослые люди всё чаще используют концепцию «френдшип-дэйтинга» и тематические поездки для поиска новых знакомств, так как традиционные способы общения становятся менее доступными. Организаторы таких мероприятий создают безопасную среду, где люди с общими интересами могут объединяться в дружеские группы, преодолевая страх одиночества.
Перевод ИИ
Текст статьи доступен на языке оригинала.
Нажмите кнопку «Перевести статью» выше, чтобы сгенерировать перевод с помощью ИИ.
Оригинальный контент
Moa fandt nye venner som voksen: ”Man møder mennesker, man ellers aldrig ville være kommet i kontakt med"
– Jeg er en person, der godt kan lide at kaste mig ud i ukendte sammenhænge, fortæller Moa Wåhlander.
Foto: Privat
Der er mange, som synes, det er svært at finde venner som voksen. Som barn var det naturligt at finde venner overalt: i skolen, på legepladsen og til fritidsaktiviteter, men med alderen ser det ud til at blive stadig sværere.
Når de naturlige mødesteder forsvinder, er vi nødt til at være mere kreative i måden, vi møder nye bekendtskaber på, og der findes flere platforme, der er skabt til at ”vennedate”.
Begrebet er blevet stadig mere almindeligt og betyder ganske enkelt, at man dater med henblik på venskab i stedet for kærlighed.
En, der har erfaring med at søge nye venskaber i voksenlivet, er 28-årige Moa Wåhlander fra Malmø. Mod slutningen af coronapandemien, da restriktionerne begyndte at blive lempet, og det igen blev muligt at være sammen og rejse, følte hun sig klar til nye oplevelser.
Den eneste forhindring var egentlig, at ingen i hendes eksisterende vennekreds havde lyst til at gøre de samme ting.
– Så besluttede jeg mig for at gøre noget på egen hånd, så jeg bookede en træningsrejse til Sivota i Grækenland. Jeg syntes, det var et fantastisk koncept – at komme væk og møde ligesindede, udfordre sig selv og gøre noget uden for min ”comfort zone”, fortæller Moa.
Et spænd af mennesker
Rejsen blev arrangeret af 'Friendcation', et svensk netværk, som ud over rejser afholder arrangementer for kvinder, der ønsker at skabe nye relationer. Da Moa bookede rejsen, havde hun ingen anelse om, hvad der ventede hende, men så snart hun mødte de kvinder, der også skulle med til Grækenland, følte hun sig tryg.
– Alle var meget imødekommende, lige fra vi steg om bord på flyet. Det er jo mennesker, som af forskellige grunde er nysgerrige og åbne over for nye ting, og hvis man tager af sted på noget som dette, er man motiveret for at møde andre.
Gruppen bestod af kvinder mellem 22 og 60 år – alle befandt sig forskellige steder i livet, men kunne alligevel finde deres plads i det nye fællesskab.
– Det var et spændende spænd af mennesker, og det er ikke ofte, man mødes i en så bred sammenhæng. Det var virkelig sjovt at møde andre, som også føler lyst til mere i livet. Måske har de nogle drømme, uanset om det er at starte deres egen virksomhed, løbe et spændende løb eller være meget specialiseret i dyrkning af georginer.
Moa holdt kontakten med flere personer fra rejsen, men med én af dem opstod der en særlig god kemi. To år efter rejsen til Grækenland tog de sammen på en lang backpackerrejse til Sydamerika.
– Vi fandt hinanden ret hurtigt. Vi boede ikke tæt på hinanden, men vi begyndte at ses, og så var det nok også, fordi vi havde de samme interesser. Hun er lidt ligesom mig: ”Det skal nok blive godt, nu tager vi af sted”, fortæller Moa.
Moa og Angelica mødtes på en grupperejse og backpackede derefter sammen i seks uger i Sydamerika.
Foto: Privat
Ved at deltage i – og arrangere sine egne – lokale arrangementer i Malmø har Moa også mødt flere af de personer, som hun i dag står nærmest.
– Jeg startede en madklub, som mødes hver tirsdag og spiser sammen i Malmø. Det er et sted, hvor man kan mødes omkring fælles interesser, og det kan være en vej ind i et nyt fællesskab, når man måske flytter til en ny by, eller livet ændrer sig på forskellige måder.
I dag er hun også en af de coaches, der rejser med som leder på Friendcations arrangerede rejser. Denne sommer tager Moa af sted på en to ugers sejltur med en stor gruppe kvinder. Ifølge hende er det ligegyldigt, om man er en 22-årig studerende eller 50 år og nyskilt – alle har en plads på rejserne.
– Jeg er en person, der godt kan lide at kaste mig ud i ukendte sammenhænge, men jeg ved, at rigtig mange andre synes, det er skræmmende ikke at kende nogen. Det føles lidt som en sprogrejse eller en sommerlejr for voksne. Man møder mennesker, som man ellers højst sandsynligt aldrig ville være kommet i kontakt med, og det synes jeg er virkelig sjovt. Alle rejser alene, men ingen er alene, siger Moa.
Jeg havde glædet mig til at sætte brysterne fri – men så fik jeg øje på de andre solbadende
Læs mere om:
Аналитика ИИ и парсинга
Технические детали обнаружения, сопоставления и связывания статьи
Поисковый запрос
«как найти друзей во взрослом возрасте идеи для знакомств»
Запрос, сгенерированный ИИ для поиска статьи в веб-источниках
Связанные результаты поиска
Результаты поиска отсутствуют в БД
Парсер не сохранил результаты веб-поиска для этой статьи.