Семья из Vejle годами сражается с муниципалитетом за право сына посещать кружок друзей

13-årige Mikkel elsker fællesskabet med sine venner i SFO'en. Men efter Vejle Kommune har fjernet støtten til tilbuddet, kæmper familien endnu en gang mod kommunen for det, de mener er en helt afgørende del af hans hverdag. På et rigtigt teenageværelse i en landejendom lidt udenfor Jerlev i Vejle Kommune sidder Mikkel Bille Hessellund under plakater og fodboldhalstørklæder i en kontorstol og spiller Playstation. Et øjeblik griner han højt. Det næste kalder han sin modstander i wrestling-spillet for "en lort". Det er fredag, og lige om lidt skal Mikkel med sin far til grænsen efter slik og sodavand. Eller hvis det stod til Mikkel selv, så skulle det være bajere, som han kunne drikke i en ølbong, som han har set de store drenge bruge. Der går lige nogle år, bliver de enige om. Mikkel er på mange måder en særlig dreng. Han har Downs syndrom, ADHD og udviklingshandicap, som betyder, at han har brug for støtte, struktur og opsyn i hverdagen. Han er også en helt almindelig dreng. Han elsker Manchester United og wrestling. Han elsker Vejle Boldklub, og så elsker han sine venner ovre i SFO'en. Kommune trak støtten Men på det seneste er den sidste ting blevet meget sværere at elske. tvSyd har de seneste uger afdækket massive problemer på børnehandicapområdet, hvor familier igen og igen får medhold mod kommunerne i Ankestyrelsen. Kritikere peger på alvorlige problemer med retssikkerheden, og flere politikere taler ligefrem om en retssikkerhedskrise. Ministeren er hevet ind i sagen, og flere politikere kæmper nu for lovændringer, der skal stille familierne bedre. Og for Maria Bille Hessellund, der er mor til Mikkel, er det her langt fra bare en fjern debat blandt politikere på Christiansborg. Det er virkelighed. I december besluttede Vejle Kommune nemlig, at man ikke længere vil dække udgiften til Mikkels SFO. Og det er blot den seneste af mange konflikter med kommunen. - Det er et chok og en kæmpe frustration. Kæmpe frustration, fordi det er den ene kamp efter den anden, vi skal tage for noget, som egentlig bare burde være en selvfølge. Vi skal hele tiden kæmpe for vores familieliv og for vores søn, som bare gerne vil have en tryg hverdag, siger hun. "Det betyder alt" For Maria Bille Hessellund og hendes søn er SFO'en ikke bare en pasningsordning. Det er en central del af Mikkels trivsel og sociale liv. - Det betyder alt, fordi han har muligheden for at have sine sociale relationer og lære sociale færdigheder. Det har han ikke andre steder, og han har ikke samme muligheder som andre børn på hans alder, siger hun og fortsætter: - Vi kan give ham rigtig meget, men vi kan ikke give ham det, som ligesindede kan, og som andre børn kan give ham. Den mulighed har vi bare ikke i hverdagen. Nødvendigt tvSyd har læst Vejle Kommunes afgørelse og her fremgår det, at Vejle Kommune afviser at betale SFO, fordi man vurderer, at Mikkels behov for socialisering allerede dækkes gennem skole, taxabus, familien og hans aflastningsfamilie, og fordi kommunen ikke mener, at der er et pasningsbehov, da Mikkels mor er hjemme. Maria Bille Hessellund mener ikke, at hverken skole eller taxakørsel kan sammenlignes med de fællesskaber, Mikkel har adgang til i SFO'en. - Han får opfyldt sine behov for at være sammen med andre mennesker og andre børn. Det er absolut nødvendigt for ham. Det, som især frustrerer familien, er, at kommunen tidligere vurderede, at SFO'en var en nødvendig merudgift. Derfor kom afslaget som et chok. - Vi står uforstående, fordi de går imod deres egen afgørelse, hvor de mente, at det var en nødvendig merudgift, netop for at Mikkel kunne opretholde sine sociale relationer i et tilbud. Kommunen har selv dokumenteret det, så vi står faktisk ret uforstående. Ikke økonomi Familien har selv betalt 10.050 kroner til SFO, siden afgørelsen bIev truffet, men ifølge Maria Bille Hessellund handler sagen ikke om økonomi. Faktisk er udgifterne til SFO forsvundet efter sommerferien, fordi Mikkel nu er kommet i 7. klasse. Det handler mere om princippet og de udgifter, familien tidligere har haft. - Det er et symptom, som vi ser det. Ja, vi har haft ekstra udgifter, som vi ikke mener, har været retfærdige. Men det handler også om, at de ikke forstår, hvor vigtigt det er for Mikkel at være i SFO. Det er også grænseoverskridende for os at spørge om hjælp. Men vi føler, at vi har ret til den. - Jeg kan godt lidt føle, at de synes, at vi er en belastning, og at vi nasser. Men det er bare slet ikke sådan det er. 13 år med kampe Sagen ligger nu hos Ankestyrelsen, og det er ikke første gang, en af familiens klager over kommunens behandling af Mikkel er endt der. Faktisk har de tidligere oplevet at få en sag hjemsendt til genbehandling i Vejle Kommune. Gennem årene har familien desuden oplevet konflikter om blandt andet hjemmetræning, hjælpemidler, støtteforanstaltninger og andre tilbud til Mikkel. - Det her med igen og igen at skulle kæmpe sin sag, det er udmattende, siger Maria Bille Hessellund, som oplever, at familien konstant skal argumentere for behov, som allerede er kendte. - Det er os, der hver gang skal bevise noget, som er bevist, og som de faktisk godt ved. Igennem 13 år har der været utallige kampe, hvor vi kunne have brugt tiden på Mikkel. Brugt den mere konstruktivt end at skulle kæmpe med dem. - Jeg ville bare gerne være mor Gennem årene føler moren, at hun har været nødt til at påtage sig roller, som hun aldrig havde ønsket sig. - Jeg har mange kasketter efterhånden. Jeg har jo både socialrådgiver og advokat. Jeg er også læge, siger Maria Bille Hessellund og griner lidt. Men det er jo alvorligt, slår hun fast. - Jeg ville faktisk bare gerne parkere alle hattene, og så ville jeg bare gerne have mor-kasketten på. I stedet oplever hun, at store dele af hverdagen er gået med møder, ansøgninger, afgørelser og klager. - Det, vi egentlig har ønsket, er at være i normalen og gøre det så normalt, som det er muligt med de vilkår, vi har. Har været tæt på at knække Kampene har sat deres spor. Og det er sket rigtigt mange gange, at hun har været tæt på at knække, fortæller hun. - Jeg har en rigtig god mand, der samler mig op hver gang, og et godt netværk, som holder mig oppe. Men for mig er det et stort stressmoment. Det er udmattende. Og det er frustrerende. Men jeg stopper aldrig, siger Maria Bille Hessellund, som dog mest frygter for sin søn. - Det er ham, der ville blive tabt i det, hvis vi holdt op med at kæmpe. Hvis vi bare lod kommunen tromle os, så ville det gå galt. Hun nævner blandt andet tidligere sager om hjælpemidler og støtte, som først blev ændret efter klager. Og det har aldrig handlet om penge, slår hun fast. Det handler om at blive anerkendt af systemet. - Det er Mikkel, der er den store taber i det. Det er ham, det handler om. Fuck pengene, i princippet. Men hvorfor skal han straffes, og hvorfor overholder kommunen ikke loven og giver ham det, han har krav på? Derfor kommer familien heller ikke til at give op. - Jeg giver aldrig op. Uanset hvor mange kampe der kommer, så får de kamp til stregen. - Mikkel er en fest Trods konflikterne ville Maria Bille Hessellund ikke bytte livet med Mikkel væk. Tværtimod. - Mikkel er jo en fest, siger hun og smiler. - Han er en livsglad dreng. Han elsker fodbold, elsker ture i legeland, elsker sine kammerater og er bare en livsnyder. Han er den største gave. Det er jo også derfor, det gør så ondt, at der bliver slået på ham. Og for hende er det i sidste ende dét, sagen handler om. - Han vil faktisk bare gerne være en del af det, som alle andre gerne vil være en del af. Og det er det, vi ønsker at give ham. Det siger kommunen tvSyd har forelagt kritikken for Vejle Kommunes chef for Familie og Forebyggelse, Anette Ravn Olsen, som fortæller, at hun har forståelse for, at et længere sags- og klageforløb kan være belastende for en familie. - Vi tager familiens oplevelse alvorligt. Det er ikke sådan, vi ønsker, at mødet med kommunen skal opleves. Samtidig har vi svært ved at genkende det billede af et 13-årigt forløb med vedvarende konflikter med kommunen, som bliver beskrevet, siger den kommunale chef, som har dykket ned i sagen. Hun fortæller, at familien gennem årene har ansøgt om en række forskellige former for støtte, og ifølge hende er størstedelen af disse ansøgninger blevet imødekommet. Hun fortæller ligeledes, at der har været afgørelser, som familien har påklaget, og hvor Vejle Kommune efter en fornyet vurdering har ændret afgørelsen. - Det udelukker ikke, at familien kan have oplevet forløbene som en kamp, men det er vigtigt for os at nuancere billedet af, hvordan det konkrete sagsforløb har været, siger Anette Ravn Olsen, der understreger, at man har truffet afgørelsen om ikke at dække udgifterne til Mikkel Bille Hessellunds SFO ud fra det kompensationsprincip, som man ”efter lovgivningen er forpligtet til at træffe afgørelser ud fra.”