Бывший редактор «Familie Journal» Лотте Банг 19 лет отвечает на письма читателей как семейный врач

Som praktiserende læge kan man i sin konsultation møde lidt af hvert, men det var alligevel højst uventet, da et ellers ganske almindeligt besøg i praksissen i Rungsted tilbage i 2007 sluttede af med, at patienten tilbød sin læge at blive såkaldt Familielæge for Danmarks største ugeblad. Gennem årene har Lotte Bang svaret på spørgsmål om mangt og meget, men en håndfuld emner går igen og igen og igen: Den patient hed Peter Dall, og han var på daværende tidspunkt chefredaktør for selvsamme blad, Familie Journal, og han var sikker på, at den dengang 45-årige Lotte Bang var lige det friske pust, brevkassen manglede. – Jeg tænkte, at ej, nej, nej, nej, det ville jeg aldrig kunne finde ud af… Så det skulle jeg selvfølgelig prøve. Enten går det helt galt, og så fyrer de mig bare igen, og ellers kunne det sikkert være meget sjovt at prøve i nogle år. Det viste sig som bekendt, at Lotte både var en god brevkasselæge, men faktisk også syntes om sin nye rolle. Begge dele var ærligt talt noget, som kom bag på hende. På den måde blev ”nogle år” til hele årtier, og i takt med at Lotte blev klogere og mere selvsikker, blev opgaven som Familielægen kun sjovere. I dag, 19 år og 1.000 brevkasser senere, har hun endnu ikke sluppet sit tag i den populære brevkasse, ligesom læserne ikke har sluppet Lotte. For på trods af at adgangen til online sundhedsfaglig viden kun er blevet nemmere, modtager Lotte stort set den samme mængde breve (i dag e-mails), som dengang hun skrev sine første svar til bladet. – Sundhed er jo evigt aktuelt, og selv om det bestemt er hurtigere at finde sine svar på diverse hjemmesider, tror jeg, det er rart for læserne at kende mit ansigt og vide, at jeg er et menneske, der sidder bag ordene og er afsender på dem. Lotte er i dag 64 år. Hun er fortsat i den samme praksis, og faktisk har jobbet som Familielægen gjort hende til en bedre praktiserende læge, hævder hun. – Jeg bliver tvunget til at orientere mig i nogle almindeligheder, som jeg ellers ikke ville være så skarp på, men vigtigst af alt træner brevkassen mig i at formulere mig, så ikke-sundhedsfaglige også kan forstå det. Den lærdom har Lotte nu officielt fået gennem 1.000 brevkasser, hvor hun samlet har besvaret i omegnen af 3.000 breve. – Helt ærligt, så tænker jeg, at det er virkelig godt gået. Det er jeg faktisk ret stolt over. Og så er det sjovt at se tilbage og opdage, at det, uanset hvor meget verden rundt om os har forandret sig, er de samme, gængse småskavanker, læserne beder om hjælp til. For selv om de år, der er gået, har budt på både en pandemi, nye vacciner og masser af ny viden, er det stadig fodvorter, udslæt, uro i benene, sure opstød, tørre øjne og åreknuder, der optager danskerne. Hertil kommer især bedsteforældre, som ønsker at blive klogere på børnebørnenes bleeksem, feber og skoldkopper. Sådan var det i 2007, og sådan er det altså fortsat. – Jeg tænker meget over det ansvar, jeg sidder med. I min konsultation taler jeg til en konkret patient, som så kan stille mig opfølgende spørgsmål, men her taler jeg til mange tusinde mennesker, som jeg jo helst ikke skal skræmme fra vid og sans. Samtidig føler jeg en forpligtelse til at oplyse om de sundhedsfaglige ting, jeg ved. Dog er et emne med årene er kommet til. – Fertilitetsbehandling er nyt. Det er måske omkring 10 år siden, det for alvor begyndte at titte frem i brevkassen. Da Lotte debuterede som brevkasselæge, var det med tre hjemmeboende børn, og hvad dertil hører af daglige gøremål. I dag har hun og ægtemanden, Martin, skiftet parcelhuset ud med det, hun omtaler som en ”rigtig egoistbolig” omkranset af landlig idyl og med stråtag og sprossede vinduer. Børnene er blevet voksne og har tilmed gjort Lotte til mormor til indtil videre fire små drenge på henholdsvis et, to, tre og fem år. Dog er Lotte ikke på vej på pension af den grund, hverken det ene eller andet sted, understreger hun. – Det bliver kun federe at være læge, fordi jeg efterhånden ved så meget. Som yngre og mere usikker læge havde jeg helt klart den tilgang, at jeg vidste bedst, og derfor var der ingen grund til at gå i en masse dialog omkring ting. Men i virkeligheden ved jeg jo meget bedre nu, og derfor er jeg heller ikke så usikker som tidligere, og jeg har ikke det samme behov for at være bestemt og skarp. – Jeg har fået en meget bredere forståelse for mennesker, deres problemer og måden at håndtere dem på. Hvad, der kan være svært for en, er ikke nødvendigvis svært for andre, og vi har alle forskellige forudsætninger for at leve vores liv. Vi griber de samme diagnoser forskelligt, og det er virkeligheden enormt interessant. For som praktiserende læge er det langt fra ”kun” fodvorter og skoldkopper, der præger hverdagene. Også de mere abstrakte udfordringer, der ikke nødvendigvis findes et præparat mod, konfronteres Lotte med, både som brevkasselæge og i sin konsultation. – Ensomhed, tanker som pårørende eller et nyt liv som enke eller enkemand er noget af det, folk har brug for at tale om. Meget af det, jeg hører om, er jo også bare livet, og jeg bliver ved med at være beæret over den tillid, andre mennesker viser mig. – Jeg sidder bare der, og så deler de deres største bekymringer og tænker, at jeg kan give noget tilbage. Det lærer jeg virkelig noget af. Før gik de til præsten, tror jeg. Nu går de til mig. Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.