Дания запускает программу «плазменной мобилизации» для обеспечения независимости в производстве лекарств

Først var det militær oprustning. Så begyndte politikerne at tale om åndelig oprustning. Og står det til Bloddonorerne Danmark, Sundhedsministeriet og Danske Regioner, så skal en tredje form for oprustning nu sparkes i gang. 'Plasmaoprustning' hedder den. Den skal sikre, at Danmark bliver selvforsynende med blodplasma. Det er målet med 'Plasmaugen', som bliver markeret i den her uge. Blodplasma bruges primært til at fremstille medicin til kræftpatienter og mennesker med sygdomme i immunsystemet. En af dem, som er med til at fylde plasmalagrene, er Jan Rindahl fra Odense, der har sat sig i donorstolen til en tapning, inden arbejdsdagen går i gang. Det er 27. gang, han skal donere plasma. For ham er det vigtigt, at der er nok, som donerer, så der ikke opstår mangel i fremtiden. - Jeg gør det, fordi jeg tænker, at alle kan få brug for blodplasma. Og så er det bare vigtigt, at vi har nok i banken, så alle kan få, siger Jan Rindahl, som ikke har tænkt sig at stoppe som donor foreløbig. - Jeg bliver ved så lang tid, der er brug for det. Import gør sundhedsvæsenet sårbart Blodplasma er en gullig væske, som adskilles fra andre celler i blodet såsom de røde blodlegemer under tapningen. I dag dækker danske bloddonorer 64 procent af behovet for blodplasma i Danmark. Den sidste tredjedel importerer vi fra USA. Men det er med til at gøre sundhedssystemet sårbart, siger Mie Topholm Bruun, som er overlæge hos Blodbanken i Odense. - Vi kan ikke være sikre på, at vi kan blive ved med at købe medicin af USA. Derfor er det vigtigt, at vi er selvforsynende med plasma, så vi er sikre på, at vi tapper tilstrækkeligt med plasma til at kunne lave medicin til patienterne i Danmark, siger hun. Under coronapandemien stoppede USA eksempelvis eksporten af blodplasma.