Зоологический сад выпустил редких жаб в карьер: заброшенные карьеры могут стать спасением для исчезающих видов

Man tænker sjældent på grusgrave som en del af naturen. De er skabt af maskiner og mennesker og kan virke som et indgreb i landskabet. Men for en af Danmarks truede dyrearter kan netop de rå grave vise sig at være en uventet hjælp. Det gælder strandtudsen, landets mindste tudseart. Den bliver højst otte centimeter lang og kan ofte kendes på den gule stribe, der løber ned langs ryggen. Engang havde den bedre vilkår i Danmark, men i dag er arten truet. Særlige vandhuller er næsten forsvundet Forklaringen skal især findes i de vandhuller, som strandtudsen er afhængig af. Den lægger sine æg i lave vandhuller, hvor haletudserne kan vokse op. Men hullerne må ikke være for dybe, og de skal helst tørre ud en gang om året, så fisk og andre rovdyr ikke kan leve der. Den slags vandhuller fandtes tidligere på strandenge. I dag er mange af dem drænet væk eller er blevet opdyrket til landbrug. - Problemet ved strandtudserne er, at det habitat, som de yngler i, mangler. Og så uddør de, fortæller Lene Vestergren Rasmussen, der er dyrepasser og projektleder i Zoologisk Have i København. Hun medvirker i programmet 'Dyrenes Danmark', hvor vært og biolog Vicky Knudsen følger nogle af landets dyr, store som små. Kan skabe huller, som strandtudsen mangler Det er her, grusgravene kommer ind i historien. For selv om grusgravene ikke ligner klassisk vild natur, kan de skabe netop de forhold, strandtudsen har brug for. - Så på den måde har grusgravene et kæmpe potentiale for strandtussen, siger Lene Vestergren Rasmussen. Zoologisk Have i København har i mere end 20 år arbejdet med naturbevarelse og med at genskabe levesteder for truede danske arter. I 'Dyrenes Danmark' følger man 116 strandtudser, som er vokset op i havens opdrætscenter, blive sat ud i en grusgrav i samarbejde med entreprenørvirksomheden NCC, som driver grusgraven. Håbet for tudserne er mere end at overleve. Dyrepasserne håber på, at med det nye levested kan de på sigt selv skabe nye bestande af strandtudser. - Målet med det her projekt er, at vi skal blive arbejdsløse. Forstået på den måde, at dyrene skal kunne klare sig selv. Og de selv kommer til at yngle hernede og lægge æg, og der kommer haletudser, som kan gå på land, siger Lene Vestergren Rasmussen. Kvækker i den rigtige retning Tudserne blev sat ud i grusgraven sidste sommer, og ifølge Eddie Bach, der er projektleder for Zoologisk Haves nationale projekter, går genopretningen af tudsebestanden langsomt fremad. - Det går godt. Der er blevet registreret kvækkende hanner. Der har været lidt udfordringer med nogle vandinsekter som skøjteløbere og guldsmedelarver, som rigtig gerne vil bide i dem, siger han. Holdet omkring projektet har derfor sat undervandshegn op, så haletudserne kan være i fred. De har også denne sommer sat flere strandtudser ud i området for at se, om tudserne på sigt kan skabe deres egen bestand. Der kommer dog til at gå nogle år endnu, før holdet slipper de små padder helt. - Hvis vi nu får en tørkeperiode eller et meget vådt forår, så ryger der en hel sæson. Og med truede populationer kan det være knald eller fald for dem, hvis de får en dårlig sæson. Så forsvinder de, fordi de er så truede, siger Eddie Bach. Ud over at Zoologisk Have holder øje med padderne i ny og næ, har NCC også deres egen faste biolog tilknyttet projektet. Eddie Bach understreger også, at selv om det kan lyde specielt, at tudser og lastbiler lever side om side i grusgraven, fungerer det for begge parter. Tudserne bevæger sig nemlig mest om natten, hvor lastbilerne ikke kører. Med resultaterne håber Københavns Zoologisk Have, at man i fremtiden kan lave et lignende samarbejde med andre grusgrave rundt i landet. Se mere til arbejdet med tudserne i programmet her, hvor du også kommer helt tæt på myrerne - og deres kæledyr: