Новая книга раскрывает влияние пожаров, перенаселения и кризисов на историю датской архитектуры

Ny bog kaster lys over, hvordan kriser, brand og overbefolkning har påvirket vores måde at bygge på. Kig på billedet herunder. Det er fra Badstuestræde i indre København. Hjørnet af bygningen er ligesom skåret af, og det er der en forklaring på. Du kan se de mange afskårne hjørner flere steder i indre København. Foto: Roberto Fortuna, 2026 For København blev i 1728 ramt af en alvorlig brand, hvor næsten en tredjedel af byen gik til. Brandslukningskøretøjerne kunne ikke komme til i de smalle gader. Alt var kaos. I 1795 ramte endnu en brand, hvor omkring 1.000 bygninger gik tabt. Der måtte ske noget. - Det her skulle ikke gentages. Nu skulle man bygge nogle ordentlige huse. Hjørnerne på husene skulle afskæres, så man hurtigt og nemt kunne komme rundt med brandsprøjterne, siger Ulla Kjær. - Det blev et meget markant træk for byerne derefter. Det startede i København efter branden i 1795, og så bredte det sig til andre byer. I et nyt, kæmpe bogværk dykker fire forskere ned i byggelovgivningen og viser, hvordan man gennem tiden har forsøgt at bygge efter tidens behov. - Det er en meget afgørende faktor, hvad lovgivningen siger, og den vinkel mangler i klassisk arkitekturhistorie. Det er super spændende at se, hvilken indflydelse den har på arkitekturen, siger Ulla Kjær, seniorforsker, Nationalmuseet, der er en af de fire forfattere bag 'Med lov skal land bygges - Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015'. Baggårdsbilledet er taget i karréen Flensborggade-Dybbølgade-Sankelmarksgade-Ny Carlsbergvej. Foto: Poul Grinder-Hansen, 1981 Plads mellem husene I takt med industrialiseringen rykkede mange folk fra land til by. - Man byggede som vanvittige. Derfor var det nødvendigt med nye bygningslove for at forhindre, at byerne blev overbebygget, siger Ulla Kjær. Derfor lavede man lovgivning, der skulle sikre, at der var plads mellem alle de nye bygninger. - Der skulle være en vis mængde frit gårdareal og en minimumsafstand mellem husene. Så man ikke boede for tæt, siger seniorforskeren. Men byggespekulanterne ville have mest muligt ud af deres grund, så der blev tænkt i mange fiksfakserier. Så siderne blev 'skåret af' trappetårnene, og murene lavet skrå, så lovgivningen præcis blev overholdt, men heller ikke mere. I dag er mange baghuse revet ned, så der er mere plads og lys mellem husene. Vesterbro-husene med trappetårnene, som du ser på billedet, er fra 1880’erne. Foto: Roberto Fortuna, 2026 Folkene bag bogen Udover Ulla Kjær er bogen forfattet af Mogens Andreassen Morgen, arkitekt og professor på Arkitektskolen Aarhus, Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker og adjunkt på Arkitektskolen Aarhus og Vibeke Andersson Møller, seniorforsker ved Nationalmuseet. Oliekrise og små vinduer I 1973 ramte endnu en krise, der fik indflydelse på, hvordan vi byggede. Oliekrisen. Nu handlede det om at nedbringe energiforbruget. - Nybyggede huse måtte ikke have for store vinduer. Man kan se, at husene får meget mindre vinduer. De store vinduespartier fra 1960erne forsvandt. Det var no go, siger Ulla Kjær. Billedet med de røde huse og de små vinduer stammer fra Herfølge. - Det et eksempel på en overholdelse af den energikrise-inspirerede lov om, at døre, vinduer, glasvægge, ovenlys etc. nu højst måtte udgøre 15% af husets bruttoetageareal, fortæller Ulla Kjær.