Дочь с травмой мозга из Дании вернулась к полноценной жизни и работает воспитателем

Inden Sheila Akar i 2007 flyttede fra København til Brande i Midtjylland med sin tyrkiskfødte mand Ridvan og deres seks børn, arbejdede hun i en årrække som sosu-hjælper i hovedstaden. Hun havde således solid erfaring med at hjælpe bevægelseshæmmede mennesker på toilettet eller fra sengen og over i kørestolen. – Men det var ganske forfærdeligt pludselig at skulle gøre det samme for min egen 8-årige datter, siger den nu 53-årige Sheila. Datteren hedder Selina og er i dag 24 år. I 2010 fik hun fjernet en kræftsvulst i hjernen, som var blevet opdaget ved, at den gennem et år havde trykket på hendes synsnerve og givet hende problemer med synet. Operationen gik i sig selv godt. Men den følgende morgen var hun lammet i hele venstre side af kroppen. – I løbet af natten var hun blevet ramt af en blodprop i hjernen. Og på scanningsbillederne kunne man se, at halvdelen af hendes hjerne var ødelagt af ulykken, fortæller Sheila. 14 dage efter blev datteren overført fra Aarhus Universitetshospitals intensivafdeling til Hammel Neurocenter. – Gennem fire et halvt år boede Ridvan og jeg på skift på centeret med hende. Det var helvede på jord. Vi var omgivet af forfærdelige skæbner såsom små piger, der havde været i trafikuheld og havde alverdens traumer. Men den store genoptræning af Selina gik fremad langt hurtigere, end vi havde turdet håbe på. Allerede efter to-tre uger var hun i fuld sving med at gangtræne med en stok i sin raske hånd. – Og da hun kom hjem fra Hammel, kunne hun gå selv. Neurocenteret er et helt særligt sted, og personalet kan virkelig noget, siger 52-årige Ridvan. Hans hustru supplerer: – Af samme grund tudede jeg, da hun blev udskrevet. For hvem skulle nu hjælpe os? Og man må sige, at familien var hårdt ramt i de år. Således havde Ridvan i 2009 et seks meter dybt fald fra en vindmølle i forbindelse med sit job, så i dag er han førtidspensionist. Og han var kraftigt mærket af ulykken fysisk og psykisk, da problemerne med Selines syn samme år tog fart. – Selv arbejdede jeg på det tidspunkt i en kantine. Men da vi fik Selina hjem fra Hammel, måtte jeg passe hende og søge kommunen om tabt arbejdsfortjeneste, siger Sheila. Efter fire måneder blev det konstateret, at tumoren i hendes hjerne igen var begyndt at vokse, og der skulle handles hurtigt. – Væksten blev standset takket være halvandens måneds skånsom protonterapi i München, og kræften har ikke rørt på sig siden. Men Selina havde også ændret sig psykisk under sit lange sygdomsforløb, og veninderne og kammeraterne faldt efterhånden fra, fortæller Sheila. Dertil kom, at Selinas hypofyse, som producerer kroppens naturlige hormoner, var blevet ødelagt af tumoren. Dermed er hun i al fremtid afhængig af diverse indsprøjtninger og piller. – I en periode fik hun et præparat, der indeholdt kunstigt binyrebarkhormon, som fik hende til at miste mæthedsfornemelsen. Hun tog voldsomt på, og vi måtte sætte hængelås på både køleskab og køkkenskabe for at forhindre, at hun spiste hele tiden, fortæller Ridvan. – Alligevel lykkedes det mig af og til at stjæle nogle kyllingelår eller noget andet lækkert fra bordet og liste ud på toilettet og spise det, husker Selina. Skolegangen har været et kapitel for sig selv. Hverken en almindelig folkeskoleklasse eller den hjælpeklasse, der blev oprettet for Selinas skyld, fungerede for hende. Langt bedre gik det i en centerklasse for børn med særlige behov på en skole i Herning. – En weekend om året var hun desuden med på Vejlefjord Hotels såkaldte BrainCamp. Her hørte vi for første gang om Vejlefjord Rehabiliterings højt specialiserede bosted for unge, Ny Fjordbo, fortæller Sheila, der i dag arbejder i en kantine. Det gik langt lettere og hurtigere at få plads på bostedet, end familien havde forestillet sig. To måneder efter, at ansøgningen var sendt, kom hun på venteliste. – Jeg endte med at få en plads med start på min 20-års fødselsdag. Sikke en fødselsdagsgave at få! Jeg blev modaget med flag og kage på dagen, husker Selina. Hun og Sheila havde fået et meget tæt forhold, og det var svært for både mor og datter, at hun nu kun var hjemme i weekenderne. Til gengæld var det stort for Selina at møde andre unge, der alle på et tidspunkt i deres liv var blevet hjerneskadet. – Pludselig havde jeg mange venner og var omgivet af unge mennesker, der forstod mig. Det sociale var det bedste ved Ny Fjordbo, siger Selina, som var én ud af en gruppe på fem, der boede i samme hus på stedet. De lavede aftensmad på skift. Og sideløbende fik hun støt og roligt styr på alle hverdagens prakiske ting såsom indkøb, bestilling af medicin og tidsbestilling hos tandlægen. – Det har givet mig en tro på, at jeg godt kan klare mig selv, siger Selina, som efter tre år på Ny Fjordbo vendte hjem til sin mor og far og de tre af hendes søskende, der fortsat bor hjemme, i familiens store hus i Brande. Det er hverken til at se eller høre på Selina, at hun nogensinde har haft en hjerneskade. Selv de talefejl af forskellig art, der typisk følger i kølvandet på blodpropper og hjerneskader, er der ingen spor af i hendes stemme. – Men jeg bliver hurtigere træt end andre og har brug for mange pauser, siger hun. 29. januar i år afsluttede hun sin Særligt Tilrettelagte Uddannelse og kan dermed kalde sig STU-student. Og i godt et halvt år har hun været i praktik i en lokal børnehave, hvor hun arbejder to gange tre timer om ugen. – De er superglade for mig, og det er et drømmejob for mig at arbejde med børn. Jeg elsker børn så meget, at jeg har lavet min egen børnebog. Den hedder ”Fødselsdagsfesten” og er lavet i app’en Pixum med mine egne illustrationer, som er blevet til med klippe-klistre-teknik. Børnene i børnehaven elsker, når jeg læser den op. Før eller siden skal hun naturligvis ud at bo for sig selv, men har intet hastværk med det. – Først vil jeg have helt styr på mit liv og arbejde, så jeg ikke risikerer at sidde alene i en lejlighed og lave ingenting. En kæreste har jeg heller ikke haft travlt med at finde. Det kommer, når det kommer, siger Selina Akar. Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.