Датский Прочее
27.08.2026 Читать источник
На острове Борнхольм коллекционер ищет редкий эмалевый щит с логотипом SOLO Margarine

63-летний житель Борнхольма Якоб Банг предлагает высокую цену за оригинальный эмалевый щит с изображением девочки на черном фоне, который он коллекционирует более 30 лет. Эксперт советует покупателям обращать внимание на патину, следы от подвеса и отсутствие копий при поиске таких исторических рекламных артефактов.
Перевод ИИ
Текст статьи доступен на языке оригинала.
Нажмите кнопку «Перевести статью» выше, чтобы сгенерировать перевод с помощью ИИ.
Оригинальный контент
Vi starter med en efterlysning.
Hvis du, kære læser, har, eller kender en, der har et flot emaljeskilt fra SOLO Margarine, hvor en lille pige står og kigger fra højre mod venstre med SORT baggrund, så er Jacob Bang fra Svaneke meget interesseret, og han giver en god pris.
Jacob har nemlig det identiske, men spejlvendte skilt på GUL baggrund.
Det kan måske lyde lidt nørdet, og det er det også, griner 63-årige Jacob, der bor på Bornholm med sin hustru, Rikke, gennem 30 år, og som har samlet på emaljeskilte, siden han var i begyndelsen af 20’erne.
Parret tager imod Familie Journal i deres hyggelige hus, der ligger side om side med Rikkes søsters og ældre mors lejligheder.
Vi kommer ikke længere end til entréen, før de første imponerende skilte møder vores blikke.
Her byder blandt andet det store skilt fra SOLO Margarine velkommen, og et af Jacobs andre yndlingsskilte, der ligeledes er fra et margarinemærke, hænger også synligt i familiens forrådskammer. ”BONA Margarine – Delikat og næringsrig” står der på det gule skilt med en lille dreng og pige.
Men hvad er det med de margarineskilte, der er cirka 100 år gamle?
– Vi eksporterede al vores smør til England og producerede i stedet margarineprodukter, der skulle reklameres for hos købmændene, som fik skiltene gratis. Der blev gjort ekstra meget ud af skiltene, og det ser man også med øl-, kaffe- og kaffeerstatningsskiltene, siger Jacob, der ejer både Svaneke Murerforretning, loppekonceptet Klunserkongen i Nexø og udlejer opbevaringsrum.
Han fortæller videre, at skiltene siger noget om tiden.
– De signalerer, at der var velstand og råd til at have og lave reklameskilte. Den tid var fra slutningen af 1800-tallet og løb ud i 60’erne. Siden da er der ikke lavet skilte af betydning, mener Jacob.
Det var en af Jacobs venner, der for godt 40 år siden grundlagde Jacobs allerede spirende samling, der i dag tæller godt 400 emaljeskilte til en værdi over en halv million kroner.
– Min ven var i en bilulykke i familiens nye bil, der skete ham ikke noget, men bilen var dyr at reparere, så hans kone forlangte, at han solgte ud af nogle af sine enormt mange skilte, fortæller Jacob, der spenderede cirka 15.000 kroner på fem-seks skilte og med det samme vidste, at det ville gå hen og blive en hobby og en samling.
Det kræver et særligt vaks og erfarent øje at spotte de gamle og sjældne emaljeskilte, der hovedsageligt er fremstillet på fabrikken Glud og Marstrand, der lå i København.
Læs også: Når loppejægeren tager på loppemarked, forbereder hun sig på 3 måder
Dét øje har Jacob, mens Rikke blankt erkender, at hun synes, det kan være svært at gennemskue, hvad der gør et skilt unikt. Derfor undlader hun også at prøve at købe et for at imponere sin mand.
Jacob vil selvfølgelig hellere end gerne forklare, hvad han kigger efter.
– Det, der fascinerer mig, er den gode, smukke grafiske udførsel. At man for eksempel kan se skyggen, og at det er stanset ud. At det er synligt, der er brugt penge på skiltet, og at man kan se, det kan holde længe, også udenfor, fordi det er emaljeret. Det gør dog ikke noget, der er en lille skade på skiltet, det fortæller jo også en historie. At børnene måske har kastet sten på skiltet foran købmanden, siger Jacob og forklarer, at emaljeskiltene blev lavet over flere omgange.
– Først blev der lagt en bundfarve, oftest gul, så brændte man det ved 1.200 grader, så der kom et gult skilt ud af ovnen. Dernæst lagde man de andre farver på, blå og derefter sort, og så blev det varmet op igen. Se, det er ægte håndværk, siger Jacob begejstret og vender skiltet.
– Et synligt tegn på, at skiltet er gammelt, er, at man kan se, fingrene er blevet tørret af, ligesom de gamle skilte ofte er tungere end de nye. Blikskiltene kom sideløbende, men har slet ikke samme holdbarhed.
Skiltene finder Jacob mange steder.
For eksempel hos andre samlere, i antikbutikker og på loppemarkeder.
Kig efter ægte patina. Små afslag, rust i kanterne og naturligt slid er ofte et godt tegn på alder
Undersøg bagsiden. Originale skilte har ofte spor af ophæng og ældning og fingeraftryk, som kopier mangler
Hold øje med producenten. Skilte fra kendte mærker og gamle reklamer er ofte de mest eftertragtede
Vær opmærksom på kopier. Mange klassiske emaljeskilte er blevet reproduceret. Tjek derfor alder, kvalitet og detaljer
Køb med hjertet. Vælg motiver, du selv kan lide, så bliver skiltet en fornøjelse, uanset om det stiger i værdi.
Det får Rikke til at indskyde, at hun kunne huske, da de lige var blevet gift og indimellem skulle tilbage til Jylland, hvor Jacob har familie.
– Vi skulle altid lige ind nogle steder på vejen, hvor Jacob tidligere havde fundet skilte, griner hun, mens Jacob lunt tilføjer, at ”så fandt Rikke da noget andet imens.”
– Kan man sige, at I både blev gift og skilt? lyder det muntert fra fotografen, og den er parret med på.
Rikke har i det hele taget intet imod sin mands interesse og store samling, der hænger eller står næsten overalt i huset.
På spørgsmålet om hun mon har fået et særligt skilt forærende af sin mand, griner hun dog benægtende.
– Nej, men det har vores børn! Vores yngste har god plads, så han har en del, og da to af vores fire sønner blev gift, fik de et flot skilt i bryllupsgave, siger Rikke, der har sønnerne Frederik, 29, Jonatan, 27, Bertel, 26, og Lauritz på 24 med Jacob, der også har datteren Nanna på 37 fra ægteskabet med sin første kone, der ulykkeligvis døde ung af leukæmi.
Mange ved godt, at Jacob samler på skilte, så han er begyndt oftere selv at blive opsøgt af folk, der gerne vil sælge deres skilte. Det er selvfølgelig bekvemt, men Jacob erkender, at det også kan gå lidt for stærkt og tage noget af glæden.
– Det giver et sug i maven, når jeg selv er ude at lede. Hvis det er lang tid siden, jeg har købt et skilt og får øje på et på et loppemarked, så kæmper jeg mig derhen og håber, det ikke bliver solgt imens. Det er så spændende, og når jeg kommer hjem, skal jeg rense det. Puh, det kan jeg godt leve højt på, griner Jacob, mens Rikke nikker genkendende til scenariet.
Selv om det altså er de gamle og helst sjældne emaljeskilte, Jacob har kastet sit hjerte på, har et nyt også fundet vej til hans samling.
Jacob fremviser et stort skilt, hvor der står ”Kul & Koks”. Det er faktisk det dyreste, han har erhvervet.
– Jeg synes, det er virkelig flot. Det er kun lavet i to eksemplarer, men så var der en mand, der syntes, det var så smukt, at han bestilte 15 hos et firma. Skæbnen ville, at jeg kort efter, jeg havde købt det, faldt over en bog med en arkitekttegning, der viser kulkranen og færgen fuldstændig identisk med skiltet. Det er jo et stykke bornholmsk lokalhistorie, siger Jacob og tager så et langt ældre skilt frem, nemlig Maggi-skiltet for den berømte bouillonterning.
– Det er et sjældent skilt, som der virkelig er gods i, og man kan tydeligt se, der er mennesker bag fremstillingen. Sådan en kvalitet laver man ikke mere, lyder det fra den engagerede samler.
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.
Аналитика ИИ и парсинга
Технические детали обнаружения, сопоставления и связывания статьи
Поисковый запрос
«Борнхольм коллекционер эмалевый щит SOLO Margarine»
Запрос, сгенерированный ИИ для поиска статьи в веб-источниках
Связанные результаты поиска
Белым утром Solo Tab by щит. Free online tab player. One accurate version. Play along with original audio
Санкт-Петербург договорная Окончание торгов: 03/09 11:50 Продавец: druq53 (1504) 2188 14 лотов Поискать лоты, похожие на « синий эмалевый » Лоты для всех регионов Уточните поиск