В Дании запущено клиническое испытание новых методов лечения симптомов менопаузы

I 10 år har Joan haft svedeture og hjernetåge. Det skal ny forskning ændre på Overgangsalderen har mange gener, men mulighederne for behandling er begrænsede. Det skal et nyt forsøg fra Herlev Hospital ændre på. Joan Brith Wollesen fra Rødovre går aldrig i tætsiddende tøj. Hun sætter sig helst på en stol uden for meget polstring og placerer sig altid ved et vindue. Når hun går ud, har hun en vifte i tasken. Hun ved nemlig aldrig, hvornår den næste hede- eller svedetur rammer. På de gode dage får hun tre. På de værste kan det blive til 15, hvor sveden pibler ned fra panden og i nakken. For ti år siden gik hun til sin læge i håb om at få østrogen, som er den bedst dokumenterede behandling mod flere af overgangsalderens gener. Men det kunne hun ikke få. Der havde været brystkræft i hendes familie, og lægen vurderede derfor, at hun ikke turde give hende hormonbehandling. Siden har Joan Brith Wollesen måttet finde sine egne måder at håndtere generne på. Men et nyt forsøg på Herlev Hospital vil hjælpe kvinder som hende. Her undersøger forskere, hvilke behandlinger der virker bedst mod gener i overgangsalderen – og alternativer til østrogen. For selv om overgangsalderen bliver en del af livet for alle kvinder, mangler der fortsat viden om, hvordan forskellige behandlinger klarer sig over for hinanden, lyder det fra Claudia Paredes, læge og forsker bag forsøget. Foto: Privatfoto Hjernetåge Joan Brith Wollesen har indrettet sit liv efter overgangsalderen. Hun arbejder til dagligt som koordinater i en medicinalvirksomhed og har måtte opfinde sit eget system med post-its og Excel, fordi hukommelsen ikke længere fungerer som før, og hun lider af såkaldt hjernetåge. På et tidspunkt overvejede hun også at gå på deltid. - Jeg har været nødt til at lære mig selv en helt ny huskeform, fordi jeg ikke kan huske noget. Man har bare skullet prøve sig frem. På gyngende grund. Foto: Privatfoto På de værste dage har hun endda overvejet at finde et andet arbejde, hvor hun ikke skal have så mange bolde i luften. Joan Britt Wollesen er med i det nye forsøg og håber at kunne hjælpe andre kvinder. For hun er langt fra den eneste kvinde, der oplever, at overgangsalderen påvirker hverdagen. Et stort hul i forskningen I Danmark er omkring 600.000 kvinder i overgangsalderen og 97 procent oplever gener. For 83 procent er et eller flere af symptomerne i moderat, alvorlig eller meget alvorlig grad. Alligevel findes der kun få studier, hvor forskellige behandlinger bliver sammenlignet direkte. - Østrogen er den bedst dokumenterede behandling mod mange af overgangsalderens symptomer, men der findes relativt få sammenligninger med alternative behandlinger, siger Claudia Paredes, der er læge og daglig leder af forsøget sammen med læge Nadia Nicholine Poulsen. Det er netop det hul, forskerne på Herlev Hospital nu forsøger at udfylde. - Der mangler især evidens, hvor forskellige behandlingsstrategier sammenlignes direkte. Det er den type evidens, som både læger og patienter har brug for, når der skal træffes valg om behandling, siger hun. Foto: Privatfoto Skepsissen går mere end 20 år tilbage Selvom østrogen er den bedst dokumenterede behandling, er der alligevel mange kvinder, der ikke ønsker hormonbehandling. Og ifølge Claudia Paredes er det heller ikke alle praktiserende læger, der vil give den. At nogle læger har været tilbageholdende skyldes, at der har været en stor skepsis om hormonbehandling til kvinder i overgangsalderen. En del af forklaringen går mere end 20 år tilbage, mener Claudia Paredes. Her blev resultaterne fra det amerikanske studie Women Health Initative, WHI, offentliggjort. Det var dengang den største undersøgelse af hormonbehandling til kvinder i overgangsalderen. Foto: Privatfoto Studiet blev stoppet før tid, efter forskerne fandt en øget risiko ved den undersøgte hormonbehandling for blandt andet brystkræft, hjerte-kar-sygdom og blodpropper. Resultaterne fik stor betydning for brugen af hormonbehandling, som efterfølgende faldt drastisk. Siden er billedet blevet mere nuanceret, men skepsissen lever stadig. - For de fleste kvinder er den absolutte risikoøgning for brystkræft og blodpropper lille. Men mange kvinder siger stadig nej til østrogenbehandling. De er nok stadig skræmte over for risikoen, siger Claudia Paredes. Fire behandlinger testes I forsøget skal 192 kvinder i overgangsalderen have én af fire behandlinger via lodtrækning: østrogen, testosteron, Pamorelin eller placebo. Kvinderne er med i otte uger, hvor forskerne blandt andet følger deres symptomer og livskvalitet og undersøger kvinderne. Det særlige ved forsøget at, at behandlingerne bliver holdt op mod hinanden for at se, hvordan de påvirker kvinders symptomer og livskvalitet. Testosteron og Pamerolin er aldrig blevet undersøgt i direkte sammenligning med østrogen som behandling mod overgangsalderens gener og komplikationer. Forsøget er allerede langt fremme. Omkring 120 kvinder har gennemført deres forløb, men forskerne mangler fortsat 30-40 deltagere. Forskerne kan kontaktes på [email protected]. Først når den sidste deltager har gennemført forsøget, må forskerne se på resultaterne. Det forventes at ske til vinter, og hvis tidsplanen holder, kommer de første resultater i løbet af sommeren 2027. Kilde: Claudia Paredes, læge og forsker på Herlev Hospitals afdeling for Hormon- og Stofskiftesygdomme. Det er netop den skepsis, forskerne på Herlev Hospital nu vil forsøge at udfordre. I år er der samtidig kommet nye retningslinjer for behandling af kvinder i overgangsalderen, som er målrettet praktiserende læger. Alternativer til østrogen I forsøget sammenlignes østrogen med testosteron, Pamorelin og placebo. Forskerne undersøger, om testosteron og Pamorelin kan virke mod som behandling mod gener i overgangsalderen og være alternativer til østrogen. For nogle kvinder er medicinsk behandling med østrogen nemlig ikke en mulighed. Det gælder blandt andet kvinder, der har haft brystkræft eller sygdomme i underlivet. - Så det er også for at give dem et tilbud, for der er ikke noget til dem lige nu, siger Claudia Paredes. Forskerne håber samtidig at få mere viden om, hvilke behandlinger, der virker bedst. "Stopper det aldrig?" Joan Brith Wollesen ved stadig ikke, hvornår generne forsvinder. Og det er særligt uvisheden, der gør livet svært. - Alle kan sidde i et iskoldt bad, hvis du ved, du kommer op igen om to minutter. Men det kan man ikke, hvis man ikke ved, hvor længe det varer. Og det er sådan, jeg har det med min overgangsalder, siger hun. - Stopper det aldrig? Det gør mig modløs. Jeg føler, der er en, der har overtaget min krop. Alligevel har hun besluttet ikke at bruge kræfter på at være vred over det. - Det er et vilkår. Jeg kan ikke gøre noget ved det. I stedet håber hun, at hendes deltagelse i forsøget kan give andre kvinder bedre muligheder. - Kunne jeg være med til at hjælpe nogle andre qua det her studie, så vil jeg gerne.