Датский Спорт
15.08.2026 Читать источник
Бывший футболист Джонатан Рихтер выступит на чемпионате мира по бегу вместе с братом-близнецом

Джонатан Рихтер, переживший два сердечных приступа, готовит себя к участию в мировом чемпионате по дорожному бегу в Копенгагене. Спортсмен намерен пробежать пять километров вместе с братом-близнецом Симоном, надеясь завоевать медаль и вдохновить других.
Перевод ИИ
Текст статьи доступен на языке оригинала.
Нажмите кнопку «Перевести статью» выше, чтобы сгенерировать перевод с помощью ИИ.
Оригинальный контент
Han har været igennem mere, end de fleste. Han har været teknisk død to gange. Nu står den tidligere Superliga-spiller Jonathan Richter overfor en vild bedrift.
For til september stiller han op til VM, når Sparta afvikler WRRC (World Athletics Road Running, red.) i København. Her skal han løbe fem kilometer sammen med sin tvillingebror, Simon Richter.
– Vi snakkede om, at vi savnede lidt at have nogle mål sammen og gøre noget sammen sportsligt. Så prøvede vi koblingen af at kunne deltage til VM og få en VM-medalje, det kunne være ret sejt, siger Jonathan Richter til Tipsbladet og fortsætter:
– Simon kan jo sagtens løbe fem kilometer. For mig er det noget andet. Det er ikke noget, jeg har gjort, siden jeg fik hjertestop igen. Nu sætter jeg mig selv lidt på spil og prøver at træne op til at komme i god nok form til at løbe fem kilometer, uden nogen frygter, jeg overbelaster mig selv for meget.
Ramt af lynet i 2009 – og endnu et hjertestop flere år senere
Jonathan Richters historie husker de fleste Superligafans nok. Han spillede for FC Nordsjælland, da en kamp på Hvidovre Stadion pludselig satte en brat stopper for fodboldkarrieren, ligesom den aften vendte op og ned på hans liv.
Tiden skal skrues tilbage til den 20. juli 2009. Her spillede han træningskamp for Farum-klubben, da et lyn pludselig slog ned i ham. Jonathan Richter blev liggende på banen og var teknisk død i 41 minutter.
Han blev genoplivet, lå 11 dage i koma og hans ene underben kunne ikke reddes og måtte amputeres. Det betød farvel til fodboldkarrieren i en alder af blot 24 år.
Den 8. oktober 2022 blev han ramt af en ny ulykke, da han under en kamp med sit hold i kørestolsbasket pludselig fik hjertestop, hvilket betød to dage i kunstig koma på Rigshospitalet, før han blev vækket.
Til Spartas hjemmeside siger Simon Richter, at de ikke troede, Jonathan Richter nogensinde ville komme til at løbe igen. Og sådan forholdt det sig også for 17 år siden, forklarer sidstnævnte til Tipsbladet.
– Der var jeg i nul. Der ville han have solgt mig for ingenting. Jeg har efterfølgende løbet, inden jeg fik hjertestop igen, så jeg har set, jeg kunne. Men efter ulykken har jeg koncentreret mig mere om min familie, den mentale ro, og andre ting der kunne give en indre ro, forklarer han.
For det er vigtigt for ham, at han godt kan presse sig selv, men han skal stadig have sig selv med mentalt.
– Så jeg har kigget familien i øjnene og sagt, at jeg ikke presser mig så meget, at jeg ikke kan mærke mig selv. Det har jeg lovet, jeg ikke gør. Det skal være fedt og sjovt men ikke så meget, at jeg får hjertestop. Det er det vigtigste, fortæller Jonathan Richter, der efter episoden i 2022 fik indopereret den samme slags ICD-enhed, som Christian Eriksen også har.
Jagter frihed og ‘sit gamle jeg’
En del af grunden til han vil løbe er, at han håber, han kan få lidt frihed. At han kan være ‘sit gamle jeg’ lidt igen, efter alt det han har været igennem.
– Jeg har altid set mig selv som en, der kunne løbe. Det har været min måde at være på. Der kan det at have været handicappet i 16 år og det med hjertet godt have låst mig lidt. Jeg vil gerne have den frihed, at det ikke er hårdt mere, siger han.
Og så har han savnet dels at lave noget aktivt med sin tvillingebror. Men også at skulle træne frem mod noget, der faktisk betyder noget. En følelse han har savnet, efter det blev et ufrivilligt farvel til fodboldkarrieren.
– Det er også en grund. Jeg håber, det bliver en kultur for os. I år er det fem kilometer, næste år er det måske et halvmarathon eller noget andet, hvor noget er på spil, og man ved, hvordan man skal presse sig selv. Hvornår er det sundt, og hvornår er det for meget? Det er den balance, jeg balancerer med, og det kan jeg bedst med min bror.
Derfor betyder det også meget, at det netop er Simon Richter, han skal krydse målstregen med. Tvillingebroren, livsvidnet, som han også gerne vil vise noget overfor.
– Det kommer overordnet af, at vi har delt vores passion i fodbold sammen. Da jeg spillede kørestolsbasket tog han også med for at dele det. Jeg har det fedest, når jeg laver ting med ham – at grine, presse mig selv i hans selskab. Det er den bedste sparringspartner og samtidig at have målet at stå med en VM-medalje sammen, at føle man har kæmpet for den. Det er følelsen, jeg gerne vil sidde med.
Han håber på at kunne inspirere andre ved bare at springe ud i det. For egentlig ved han ikke, om han kan gennemføre. Men nu er der sat et mål, og han vil gerne inspirere andre til bare at ‘gøre det’ og så bare gøre det bedste, man kan.
Han lægger dog ikke skjul på, at det er ‘lidt angstprovokerende’, nu han har sagt højt, at han gør det.
– Det skal være en oplevelse med glæde. Det er meget spændende, og ligesom i fodbold ved man ikke, hvordan det går inden. Man ved bare, man har sat et mål, man rigtig gerne vil nå, siger Jonathan Richter.
Аналитика ИИ и парсинга
Технические детали обнаружения, сопоставления и связывания статьи
Поисковый запрос
«Джонатан Рихтер чемпионат мира бег»
Запрос, сгенерированный ИИ для поиска статьи в веб-источниках
Связанные результаты поиска
Чемпионат мира 2026 стал одним из главных международных стартов сезона. Гимнастки прошли квалификацию, финал личного многоборья и финалы в отдельных видах, а групповые команды ...
На чемпионате был установлен один мировой рекорд, девять рекордов турнира и девять континентальных и 62 национальных рекорда.