Жительница Копенгагена призналась, что мечтательная жизнь в загородном доме оказалась для нее кошмаром

Hun blev fortryllet af idéen om livet uden for København, men hurtigt kom fortrydelsen snigende Fortryllet af idéen om et liv i hus med have flyttede Cecilie Rubini fra København til Hornbæk. Men hurtigt fandt hun ud af, at det ikke var lykken. Det var det helt modsatte. Året var 2018, da Cecilie Rubini pakkede livet i barndomsbyen København ned og skiftede bylivet ud med et renoveringsprojekt i Hornbæk. Der var trampolin, højbede, stauder og hængekøje i haven. En køkkenø i marmor og fuglesang. Søkig. Og ikke mindst plads og ro. Masser af den. Men der skulle ikke gå længe, før hun indså, at hun var flyttet ind i en andens drøm. Det fortæller hun i TV 2 Kosmopol-podcasten "Københavneriet". - Jeg synes ikke, at det føltes roligt. Jeg synes, jeg blev ængstelig, siger Cecilie Rubini, der er kommerciel redaktør ved mediet Heartbeats. Foto: Rebecca Helene Hoffmann Lullet ind i en drøm Inden flyttebilen satte kursen mod Hornbæk, kunne Cecilie Rubini høre andre tale om den drøm, der nu også skulle være hendes: Nemlig et hus langt væk fra København med natur, hav og den slags stilhed, du ikke finder i byen. Foto: Privatfoto På sociale medier kunne hun se fortællingen om livet uden for byen blive talt op. - Jeg tror, det er noget, vi alle sammen bliver fodret med, siger hun. Så du blev lullet ind i drømmen? - Ja, ja, totalt. Jeg synes, det var så spændende. Hun oplevede, at der var konsensus om, at det var det naturlige næste skridt, når man får børn og vokser ud af de små lejligheder i København. - Der var nærmest på et tidspunkt lidt en fortælling om, at det var lidt synd, hvis mine børn skulle vokse op i en lejlighed, siger Cecilie Rubini. Foto: Privatfoto Følte sig lidt fanget Glimtvis levede livet i Hornbæk op til den fortælling, der fik hende og familien til at flytte ud. Eksempelvis aftener, hvor børnene hoppede i ladcyklen, og de susede ned til stranden og så solnedgang. Men ret hurtigt begyndte tegnene på, at livet uden for København ikke var for hende, at melde sig. Hun kunne slet ikke forene sig med roen, der var. Når hun kunne høre havets brusen, savnede hun larmen fra Vesterbrogade. Hun savnede byens puls. Alt skulle planlægges. Hun kunne ikke bare møde en veninde på gaden. Og tilmed havde hun ikke kørekort. - Det var ikke ligefrem at gøre mig selv en tjeneste. Det var jo klart, at det bidrog også til den her følelse af, på en eller anden måde, at være sådan lidt fanget. Hun gjorde ellers sit for at få livet i Hornbæk til at fungere. Lavede damefællesskaber og holdt middage. Plejede det gode naboskab. Den slags. Men intet kunne få følelsen af, at livet var bedre i København, til at gå væk. Foto: Privatfoto Sommerfugle i maven Under den årlige havnefest i Hornbæk kunne hun mærke, hvordan hun blev lidt lykkeligere, fordi der nu var gang i gaden. Og når hun stod af toget på besøg i København, kunne hun mærke en særlig ro indfinde sig. Også selvom det var på hektiske steder som Nørreport og Hovedbanegården. Skuldrene faldt simpelthen ned. - Det var sådan lidt det, som jeg forestiller mig, at folk får, når de kommer ud i naturen. Jeg kunne nærmest få sådan lidt sommerfugle i maven, siger hun. Hvordan fyldte tankerne om, at den her drøm, den faktisk ikke var for dig? - Jeg følte mig enormt forkert, og det var også ret skamfuldt på en måde. Det var ikke rigtig noget, jeg turde dele med nogen heller, fordi jeg havde selv taget den her beslutning om at gøre det, siger Cecilie Rubini. Foto: Privatfoto Tog fejl Det er nu mere end tre år siden, at Cecilie Rubini kom tilbage til København. Hun er glad for, at hun flyttede ud og prøvede drømmen af. Men hun er endnu mere glad for, at hun er tilbage i byen. - Jeg har virkelig lært, at jeg skal være sådan lidt bedre til at mærke efter. Og ikke at være så påvirket af, hvad samfundet og alle andre synes, at man skal, siger hun. Hun oplever fortsat, at der på sociale medier hersker en idé om, at det er drømmen at flytte ud af byen. At det er vigtigt, at børn får græs under fødderne. Har du ikke selv bidraget til den fortælling på dine egne sociale medier? - 100 procent. Fuldstændig. Og det er jo så også derfor, at jeg nu må sige, at jeg tog fejl. Lejligheden er langt mindre end huset. Der er ingen køkkenø i marmor. Ingen hængekøje i haven. Intet orangeri. - Jeg er til gengæld helt vildt glad og har en god grundfølelse af, at jeg er der, hvor jeg skal være. I København kan der også blive stille, men det er på en helt anden måde. - Hvis man går hjem midt om natten kan der jo godt være helt tomt på gaden. Men jeg ved jo, der ligger folk og sover overalt, og den følelse kan jeg enormt godt lide, siger Cecilie Rubini. Du kan lytte til 'Københavneriet' på Spotify og Apple Podcasts.