В Дании туристы ищут миллионы летней истории: в карьере Факсе открыли редкие окаменелости

Det første, der møder én ved Faxe Kalkbrud, er stilheden. Kun afbrudt af fuglesang og lyden af gravemaskiner i det fjerne. Foran én åbner landskabet sig som en kæmpemæssig hvid skål med stejle skrænter og turkisblå søer. Det er svært at forestille sig, at man står på bunden af et tropisk hav, hvor krokodiller, hajer, havskildpadder og blæksprutter svømmede rundt for 63 millioner år siden. – Det er næsten umuligt at forestille sig, før man står her, siger Finn Hansen og lader blikket glide ud over kalkbruddet. Han er guide, frontmedarbejder og fotograf på museet KALK, som ligger på kanten af det enorme kalkbrud. For halvandet år siden blev han folkepensionist, men han var ikke klar til at lægge arbejdslivet helt på hylden. – Jeg blev opsagt i min gamle stilling kort før pensionen. En dag var jeg til et arrangement i min fagforening, hvor direktøren for museet fortalte, at de manglede unge mennesker, der kunne tysk. Jeg tænkte: "Det skader ikke at prøve." Så gik jeg hen og sagde: "Jeg kan godt tale lidt tysk!" Og så fik jeg et job, fortæller han med et smil. Det var ikke første gang, Finn arbejdede med kalk. Som uddannet ingeniør og tidligere projektleder og senere produktionschef hos Faxe Kalk kendte han industrien indgående. Blandt andet arbejdede han med rådgivning omkring håndtering af kalk på papirfabrikker i Sverige og Finland, hvor kalk og kridt bruges som fyldstof i papir. – Kalken har fulgt mig gennem en stor del af mit arbejdsliv, fortæller han. I dag viser han besøgende rundt på museet og ved fossiljagter i kalkbruddet, står i receptionen og fotograferer til udstillingerne. Samtidig fortæller han historien om et sted, hvor naturens og menneskets historie smelter sammen. For millioner af år siden lå her et varmt tropisk hav med et stort koralrev. Da klimaet ændrede sig, døde korallerne, og gennem millioner af år blev de langsomt omdannet til den kalk, som senere skulle få enorm betydning for Danmark. Allerede i 1167 blev der bestilt kalksten fra Faxe til byggerier i København, og i begyndelsen af 1200-tallet var brydningen for alvor i gang. Den lyse kalksten blev brugt både som byggemateriale og til fremstilling af mørtel, og mange af Sjællands middelalderkirker er opført helt eller delvist med sten herfra. I flere hundrede år foregik arbejdet med håndkraft. Arbejderne brugte hakker, hamre og kiler til at løsne kalken, som blev kørt væk med hestevogne. Senere blev kalken brændt i store ovne og blev en uundværlig del af byggeriet over hele landet. Omkring år 1900 var kalkbruddet egnens største arbejdsplads. Arbejdet var hårdt og farligt, og mange familier levede af kalkindustrien. Efter Anden Verdenskrig overtog gravemaskiner og moderne maskiner gradvist det tunge arbejde, men kalken er stadig en vigtig råvare. I dag bruges den blandt andet i landbruget, papirindustrien og miljøteknologi. Mens historien lever videre i det aktive kalkbrud, fortælles den også på museet KALK. Her kan gæsterne opleve fossiler, modeller og interaktive udstillinger, inden de selv tager turen ned i det enorme landskab. Bevæbnet med hammer og mejsel går man næsten en kilometer ned i kalkbruddet, der mest af alt ligner et månelandskab med hvide skrænter og turkise søer. Da Familie Journal besøger stedet, skinner solen fra en skyfri himmel, mens digesvalerne flyver ind og ud af deres redehuller i skrænterne. Museet holder åbent fra juni til oktober, og fossiljagterne gennemføres næsten uanset vejret. – Hvis der er udsigt til torden, beder vi folk om ikke at gå derned, fordi der er risiko for lynnedslag. Ellers er der fri adgang. På en dag som i dag anbefaler jeg masser af vand, solcreme og en god solhat, siger Finn. Fossiljagt er et hit hos alle aldersgrupper. – De små børn er som regel fyr og flamme med det samme. Teenagerne skal ofte lige se det lidt an, men når den første finder et fossil, bliver de hurtigt grebet af det. Og de voksne er mindst lige så ivrige, når de gør deres første fund, siger han. Der er registreret mere end 500 forskellige fossilarter i Faxe Kalkbrud. De mest almindelige fund er muslinger, snegle, krabber, søpindsvin, blæksprutter og de såkaldte armfødder. Hajtænder hører til de mere sjældne fund. – Næsten ingen går tomhændede herfra, og medmindre man finder noget helt usædvanligt, må man tage sine fossiler med hjem, fortæller Finn. Indimellem dukker der dog fund op, som er så sjældne, at de tilhører staten. – De fleste kender Danefæ, som er genstande lavet af mennesker. Danekræ er det samme, bare for dyr og planter fra fortiden. De kan have stor betydning for forskningen, og hvis et fund bliver erklæret Danekræ, får finderen normalt en økonomisk dusør, forklarer han. Det oplevede en 11-årig dreng i 2019, da han fandt en meget sjælden krokodilletand i kalkbruddet. Fundet gav forskerne ny viden om, at mindst to forskellige krokodillearter levede i havet ved Faxe for millioner af år siden. Måske bliver det næste store fund gjort af en helt almindelig familie på udflugt. For netop dét er en del af charmen ved Faxe Kalkbrud: Historien ligger ikke gemt bag glas og montre – den ligger stadig i jorden og venter på at blive fundet. Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.