Эмпатичный робот берет на себя все заботы семьи, но его чрезмерная инициативность заставляет родителей сомневаться в правильности решения

I ”The Delivery” lever Rebecca og Mark et privilegeret liv i Los Angeles, men alt er ikke helt nemt. Den autistiske datter mobbes i skolen. Naboen er et dumt svin, og på Marks tech-job opfattes man som et dovendyr, hvis arbejdsdagen kun er på 11 timer, for ”husk nu lige, at Elon sov i mødelokalet, da han startede Tesla!” som chefen bemærker. Endelig er Rebecca stadig presset af en spontan abort et lille år forinden. Men så dukker en hjælpende hånd op i form af en robot med konstant adgang til telefonsamtaler, kameraer og alle mulige andre data. Den lærer familien at kende på et niveau, hvor de ikke engang selv behøver at sige, hvad der er brug for, før den er i fuldt sving med at fikse det. Mr. Man - som familien kalder robotten - er empatisk og tålmodig, laver kaffe, morgenmad og middag, smører madpakker, river haven, løber ærinder, køber ind og gør på alle tænkelige måder familiens liv meget nemmere. Men efterhånden bliver den også lidt mere hjælpsom og initiativrig, end de havde regnet med. Og det er så her, at Mark og Rebecca begynder at overveje, om det nu også var en god idé at invitere Mr. Man indenfor. ”The Delivery” er seneste bog fra amerikanske Gregg Hurwitz, der også står bag bl.a. de rigtig udmærkede bøger om Orphan X, som vi tidligere har skrevet om her. Men hvor hans hidtidige bøger primært har befundet sig i den klassiske spændingsgenre, så er The Delivery en del mere dyster. Ikke udelukkende på grund af den dystopiske robot, men også fordi den undervejs og mere indirekte tager fat på spørgsmålet om, hvor mange forskellige ting – herunder omsorg og medmenneskelighed – vi som mennesker egentlig har lyst til at lade maskinerne håndtere for os? Bogen er på 225 sider og betegnes af forlaget som en ”novella”, dvs. en slags krydsning mellem en roman og en novelle. Hvilket er en fin, kompakt og velturneret afveksling fra den typiske, moderne roman, der meget nemt kan være tre-fire gange så lang og proppet med fyld og uvedkommende sidespor. Dem er der ikke mange af i The Delivery. Man kan måske – og uden at afsløre noget – indvende, at forfatteren slipper lidt nemt omkring afslutningen. Men det er i den store sammenhæng en mindre detalje. For det vigtigste er, at den er både velskrevet, spændende og vedkommende, og at man er godt underholdt de 2-3 timer det tager at kværne den igennem.