DR представила собственную сцену и радиолан на фестивале «Культурное собрание» на острове Мурс

Der er en første gang for alt, siger man - og torsdag, fredag og lørdag kunne de 40.000 gæster på Kulturmødet Mors i år opleve netop det. For første gang havde DR i år både egen scene og radiolounge på kulturfestivalen, hvor befolkningen, kunstnere, meningsdannere og magthavere mødes for at tage temperaturen på aktuelle temaer i kulturdebatten og tage samtalen om kunst og kultur. DR Scenen bød alle tre dage på live-programmer, talks og kulturelle oplevelser, ligesom alle DR’s radiokanaler og ’Aftenshowet’ på DR1 og DRTV sendte fra Nykøbing. DR Symfoniorkestrets Messingkvartet havde ligeledes taget turen til øen for at give koncert og senere akkompagnere en fællessang, hvor flere af numrene fra DR’s nyskabte Top100-liste blev sunget. - Kulturen er limen i demokratiet. Den sikrer. at vi kan mødes på tværs af holdninger og overbevisninger: At vi har noget til fælles som danskere, selv om vi ikke er ens og heller ikke altid enige, sagde den konstituerede direktør for DR Kultur, Børn og Unge, Natascha Dexters, i DR’s pressemeddelelse op til Kulturmødet. Netop dét – og i det hele taget DR’s strategi ’Forskellige sammen’ – var et fælles udgangspunkt for en del af de sessions og snakke, som foregik ’Bag plankeværket’, som DR’s område på Kulturmødet Mors hed. Her blev det flere gange understreget, at selv om ordet kultur måske ikke i sig selv er nævnt 100 gange i DR’s strategiske pejlemærker for de næste fem år, er den helt central at spejle for DR – nøjagtig som kulturen har været det, lige siden DR ’var spæd’ for 100 år siden. Kulturen og Corydon Bare en time efter at Kulturmødet Mors officielt var åbnet, var DR’s generaldirektør Bjarne Corydon den første på DR Scenen, som alle tre dage havde Mette Bluhme Rieck som vært. Hun nåede også undervejs at sende en times ’Aftenshowet’ fra Mors. Under overskriften ’Kulturen og Corydon’ talte de to blandt andet om DR's ansvar som kulturinstitution, de fælles fortællinger, der binder os sammen, og spørgsmålet om, hvordan public service kan rumme både det brede og det eksperimenterende. Som Bjarne Corydon udtrykte det fra scenen, ’skal DR læne sig længere ud, end vi har turdet hidtil’ for at få fat i alle danskere på tværs af forskelligheder – og dét blandt andet i kulturdækningen. DR skal spille et mere offensivt spil, sagde han. - Jeg er fortaler for et meget bredt kulturbegreb. Men fordi noget er bredt, behøver det ikke være fladt, hvis man gør det dygtigt, understregede Bjarne Corydon. Det er ikke nogen hemmelighed, at DR i dag er bedre til at ramme befolkningen over 47 år end dem, der er under. Samtidig er der stor forskel på forbruget af kultur i storbyerne og i provinsen, og den forskel skal DR være endnu bedre til at skildre, mener han. Der er imidlertid mange balancer, der skal findes, for at det hele lykkes. Er blevet en sværere opgave - Vi skal tænke på bredden i måden, vi arbejder med kultur på. Det er blevet en sværere opgave, og der er mere på spil nu, end da alle sad og så det samme fra DR i 1960’erne og 1970’erne, eller da vi havde det samme børne-TV som reference, sagde Bjarne Corydon. - Udover at lave det rigtige indhold, som interesserer folk, handler det også om at forstå samfundets forskelligheder for at ramme brugerne. Og det hele kan så være totalt ligegyldigt, hvis vi ikke er på de rigtige platforme, hvor danskerne er, påpegede generaldirektøren i snakken med Mette Bluhme Rieck fra DR Scenen. Her slog Bjarne Corydon fast, at DR’s egne platforme fortsat skal stå stærkt, men at DR også skal stille sine tilbud til rådighed andre steder, så de rammer nye målgrupper. For som han siger ’Målet helliger midlet’. Bjarne Corydon fremhævede forsommerens ’Top100’-kåring som et godt eksempel på, hvordan man kan få en samtale om kultur – og i dette tilfælde musik - på tværs af befolkningen på nye måder. Da de øverste på listen skulle afsløres, lyttede over en million med live på DR’s radiokanaler. Danmarkspremiere i Mors Bio En af de særlige ’godter’, DR havde med til Mors var danmarkspremieren på den kommende dramaserie ’Høst’, som alle andre kan se på DRTV fra den 9. oktober. Fredag aften var DR vært for et velbesøgt arrangement i Mors Bio. Her kunne alle, der havde lyst, kigge forbi og se første afsnit af serien, der tager seerne ind i et moderne landbrugsmiljø og en familie i opbrud. Bagefter svarede seriens skaber og instruktør Martin Zandvliet på spørgsmål fra de fremmødte. Allerede fredag formiddag fortalte han også om ’Høst’ på DR Scenen på Kulturmødet, da sessionen hed ’Kom med bag kulisserne hos DR Drama’, ligesom manuskriptforfatteren Anders August berettede om arbejdet med DR’s dramaserie ’Uniformen’. Her skriver han lige nu på anden sæson. DR’s fiktionschef Henriette Marienlund fortalte om, hvordan en DR-dramaserie ofte er 3-5 år på vej, fordi der ligger et kæmpe-apparat bag. Karaktererne skal udvikles, manuskriptet skal skrives, skuespillerne og lokationerne skal findes, serien skal optages, klippes, markedsføres og meget andet. - Vi gør os umage for at lave serierne i forskellige miljøer og spejle forskellige samfund. Nogle vil så spørge, hvorfor det er vigtigt med dansk drama? Her er mit svar, at man som seer kan se hele verden i serier beskrevet andre steder, men at der ikke er nogen, der laver noget fra for eksempel Lemvig, eller om den måde, vi danskere har det med hinanden på, sagde Henriette Marienlund og tilføjede: - Når DR med sin nye strategi ’Forskellige sammen’ arbejder for at styrke demokratiet, er det ikke kun noget, som DR’s nyhedsudsendelser skal være med til at løse. En befolkning, der ikke kender hinanden, har det svært, og DR’s dramaserier kan være med til at give indsigt i nye miljøer, forklarede fiktionschefen. Den kommende serie ’Høst’ giver for eksempel både indsigt i landbruget og generationsskifte og måder at være på. Vi skal kende historien Lidt af det samme var i fokus, da spørgsmålet lørdag formiddag på DR Scenen lød ’Hvorfor skal vi kende vores historie?’ Her kunne publikum møde nogle af kræfterne bag DR's nyere historiesatsninger, historikerne og tv-værterne Cecilie Nielsen og Emma Paaske, som gennem historieprogrammer som ’Dronningeriget’, ’Gåden i dybet’, ’Heksejagt’ og ’Jagten på Danmarkshistorien’ har været med til at gøre fortiden levende og aktuel – og også få nye og yngre målgrupper til at kigge med. Chef for DR Bred Kultur og Fakta Lisbeth Langwadt, der også deltog i talken, forklarede, at DR i disse år gør meget for at gøre historien mere tilgængelig for alle danskere. - Tidligere blev historieprogrammer meget målrettet lavet til dem, der interesserede sig for historie i forvejen. Men at kende historien er vigtigt for alle danskere, og derfor er det vigtigt for os, at alle har lyst til at være med, sagde hun. For at kende historien er også med til at understøtte demokratiet, som er en af DR’s helt centrale opgaver. - Det kan give håb og perspektiv at kende historien, og når man ser alle nyhederne om krige og pandemier, er det godt at vide, hvad der er gået forud for dem, og hvordan man måske har løst lignende udfordringer tidligere. Det kan også være med til at modvirke ekkokamre, sagde Lisbeth Langwadt. Hun understregede, at alle programmer dermed sagt ikke skal henvende sig til de samme og viste blandt andet klip fra programserien ’Bryster, botox og big business’ om vores forfængelighed og plastikoperationer, som et godt eksempel på en måde, hvordan historieprogrammer også kan formidles og tage fat på den mere nære og nyere historie. Med bag Grand Prix og ’Kunstnerkolonien’ Også mange andre DR-chefer, værter og tilrettelæggere var på DR Scenen hen over Kulturmødet for at fortælle om DR’s kulturdækning og arbejdet med at spejle hele Danmark og alt det danske. DR’s Melodi Grand Prix-chef Erik Struve Hansen tog for eksempel Kulturmødets gæster med bag arbejdet med Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest, distriktschef Karen Keinicke fra DR Midt & Vest var med i en debat om, hvordan medierne kan binde en landsdel sammen, ligesom redaktør Jytte Bergmann Moll fra Ekstern TV fortalte om DR’s tanker med programmet, da DR Scenen lørdag satte spotlys på *Kunstnerkolonien’ på DR2. På samme måde tog ledende redaktionschef Gustav Lützhøft fra DR Kultur, Debat og Musik del i debatten ’Hvad skal vi med musikken’. Her fortalte han for eksempel om, hvordan DR – i en tid, hvor mange har adgang til al mulig musik via streamingtjenester – prøver at skabe fællesskaber om musik og gøre vejen mellem lytterne og kunstnerne kortere. Nye fællesskaber ved lounge Under 100 meter fra DR Scenen opstod der masser af nye fællesskaber i DR’s radiolounge under hele Kulturmødet. Fra en DR-campingvogn sendte Lotte Heise (P2), Kenneth K (P4), Mette Skov-Jensen (P4 Midt & Vest), Ole Tøpholm (P5), Camilla Jane Lea (P6) og Julian Svejgaard (P8) direkte radio til lytterne i hvert deres tidsrum i løbet af de tre dage. Alle tog sig de sig også tid til en snak og en selfie med de tusindvis af kulturmødedeltagere, der kunne slå sig ned i de bløde sæder og samtidig tage en puster fra de tre travle kulturdage på limfjordsøen. Og var der ikke direkte radio, var der musik fra DR’s Top100-liste i loungen. De 100 favoritter blev også flittigt spillet på Mors – midt i al den anden kultur.