Через 15 лет после открытия Торвхаллерне: успех, туризм и критика

Det skulle være et madmarked for folket – men holder visionen 15 år efter? Cirka 100.000 kunder lægger ugentligt vejen forbi Torvehallerne på Israels Plads i København. For 15 år siden blev drømmen om et nyt københavnsk madmarked til virkelighed, da dørene til Torvehallerne i København åbnede for første gang. Drømmen var at skabe et levende og folkeligt madmarked med friske råvarer, udendørs stadeholdere og plads til producenter fra hele landet. Men inden da havde idéen spiret i 14 år. I dag er Torvehallerne blevet en fast del af København og millioner af mennesker lægger hvert år vejen forbi de to haller ved Israels Plads. I anledningen af 15-års jubilæum kigger vi nærmere på det populære madmarked sammen med byrumsekspert. Video: Foto: TV2 Lorry Arkiv Et levende og folkeligt madmarked Idéen om Torvehallerne ulmede længe før, de to haller, der i dag indeholder alt fra pighvarfilet, smørrebrød og ribbenstegssandwich til vin og chokolade, stod færdige. Arkitekten Hans Peter Hagens krydsede dagligt Israels Plads og så, hvordan det gamle grønttorv forfaldt. Grønttorvet blev etableret på pladsen i 1889 og flyttede til Valby i 1958. Men helt frem til 2009 kunne man fortsat købe grøntsager, frugt, blomster og andre fødevarer hos et mindre antal stadeholdere på Israels Plads. Video: TV 2 Lorry - arkiv Det fik Hans Peter Hagens til at drømme om at skabe et nyt, levende og folkeligt madmarked. Han lavede derfor de første skitser, beskrev idéen i en kronik i Politiken i 1997 og var med til at danne Københavns Torvelaug i 1998, hvis eneste formål var at få opført Torvehallerne. Torvehallerne skulle være for alle I 2011 stod Torvehallerne klar. Men der gik ikke lang tid før arkitekten bag hallerne selv begyndte at kritisere resultatet. I Hans Peter Hagens oprindelige vision skulle pladsen mellem hallerne være fyldt med udendørs stadeholdere. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix Der skulle blandt andet sælges æbler, blommer og svampe fra forskellige dele af Danmark til almindelige priser - men sådan blev det ikke. Torvehallerne blev hurtigt kritiseret for at være for dyrt, for elitært og for at mangle de billige, udendørs frugt- og grønthandlere, skrev Politiken i 2011. Han frygtede, at Torvehallerne ville lide samme skæbne som den lignende idé Kokkenes Torvehal, hvis de blev for eksklusive. Den lukkede efter bare fem år i 1992. Sådan er det dog ikke gået Torvehallerne, der nu kan fejre 15 år. Og selvom Torvehallerne ikke nødvendigvis er blevet til Hans Peter Hagens vision, mener Torvehallernes direktør, Lotte Eiskjær Andersen, at Torvehallerne er blevet en succes. - Vi har fået skabt en levende markedsplads og er blevet et fast sted, hvor man handler og kan få inspiration til madlavning. Vi har fulgt med tiden og udvikler os i takt med menneskerne og dem, der bruger den, siger hun til TV 2 Kosmopol. Video: TV2 Lorry - arkiv Er blevet en del af vores identitet I dag er Torvehallernes skæbne langt fra den, Hans Peter Hagens frygtede. Tværtimod er de to haller blevet en turistmagnet. Mere end fem millioner mennesker lægger hvert år vejen forbi for at købe fisk, østers og andre delikatesser. Samtidig er Torvehallerne blevet en fast del af hverdagen for over 100.000 københavnere, som hver uge kommer for at handle. - Vi er blevet en integreret del af København og et samlingspunkt om mad og kvalitetsråvarer. Det kan vi se og får af vide af dem, der besøger os, siger Lotte Eiskjær Andersen. At hallerne har fået en særlig betydning for området, er Gertrud Jørgensen, som er arkitekt, ph.d. og professor i byplanlægning på Københavns Universitet, enig i. Ifølge hende har hallerne har været med til at give Israels Plads en ny status og har skabt en form for brandværdi. Hallerne er nemme at komme til, er tæt på metroen og er blevet et attraktivt sted for både københavnere og turister. Foto: TorvehallerneKBH - København er en flot by med en masse lækre butikker, og der er Torvehallerne jo en del af den identitet, siger hun. Men hun peger samtidig på en bagside. Et populært sted - men ikke for alle Ifølge Gertrud Jørgensen, som er arkitekt, ph.d. og professor i byplanlægning på Københavns Universitet, er visionen om et folkeligt madmarked ikke blevet helt indfriet. - Man kommer der, hvis man har penge, siger Gertrud Jørgensen til TV 2 Kosmopol. Torvehallerne er også blevet et populært besøgsmål for den stigende mængde turister, der lægger vej forbi København. Men torvehalsdirektør Lotte Eiskjær understreger at fokus fortsat er på at være københavnernes madmarked. - Vores fokus er for at være noget for den københavner, som interesserer sig for god mad lavet af gode råvarer, siger Lotte Eiskjær Andersen. - Udover det er der mange gastro-turister, der interesserer sig for København, og der ser vi hallerne, som dem, der favner det. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix "Vi vil gerne være et sted for alle" For Gertrud Jørgensen handler mangfoldigheden dog ikke kun om priserne på fisk og østers. Den handler også om selve byens rum. Hun mener, at området kunne have været indrettet på en måde, der i højere grad inviterede alle ind. - Hvis man ville have gjort det til et mere offentligt byrum, kunne man for eksempel have lavet en legeplads, park eller andre aktiviteter, siger Lotte Eiskjær Andersen. Det er dog ikke en tanke, Torvehallernes direktør umiddelbart ser som en bedre løsning. - Vi vil gerne være et sted for alle, men vi ønsker først og fremmest at være et sted, hvor man kommer og handler fødevarer, siger hun. De næste femten år Torvehallerne har for længst bevist, at de ikke blev det kortvarige projekt, Hans Peter Hagen frygtede. Og ifølge Lotte Eiskjær Andersen ser fremtiden lovende ud. - Jeg synes, de næste år ser spændende ud, også i forhold til den udvikling, der er i København. Der er fokus på mad og et ønske om at styrke København som madby, og det synes jeg, vi tapper rigtig godt ind i. Hun peger samtidig på, at de ser en stigende interesse for mad og madlavning. Derfor har Torvehallerne planer om at udvikle serviceniveauet og gæsternes oplevelse.