Водитель в Дании едва не врезался в гигантский тюк сена, заблокировавший дорогу

Benny fik sig et chok, da han kørte på arbejde: - Det er ikke i orden Foto: Privatfoto Lyt til artiklen Stop afspilningen Genoptag afspilning Benny Bak rettede fredag morgen kursen mod arbejde, men pludselig måtte han bremse op, da en massiv halmballe spærrede vejen mod Bedsted. Benny Bak rettede fredag morgen kursen mod arbejde, men pludselig måtte han bremse op, da en massiv halmballe spærrede vejen mod Bedsted. Med langt lys rettede Benny Bak kursen mod Næssundfærgen, som han sejler til hver dag. Klokken 5.30 måtte han pludselig gøre sig et stop på landevejen, da en stor halmballe lå i hans vognbane på strækningen fra Vestervig mod Bedsted i Thy. Benny Bak var nær kollideret med en halmballe. Det lange lys fra bilen gjorde, at han nåede at bremse i tide. Foto: Andrea Marie Marschall, TV MIDTVEST Sporet var blokeret, men Benny Bak nåede at stoppe op i tide. - Jeg fik et chok, og jeg var lettet over, at der ikke kom modkørende bilister, siger Benny Bak. Og måden, han opdagede halmballen på, var en tilfældighed. - Jeg havde taget langt lys på, da der ingen modkørende var. Hvis det var kort lys, så havde jeg ikke nået at reagere, fortæller Benny Bak fra Vollerup. Han fik bremset ned i tide, og mens adrenalinen pumpede i kroppen, så stoppede Benny Bak op for at tage billeder af halmballen. - Jeg syntes, at det så mærkeligt ud. Jeg troede først, at der var nogle, som havde kørt galt. Da jeg kom tættere på, kunne jeg se, at det var opstillet, forklarer Benny Bak. Og undringen er ikke så underlig. Halmballen var dekoreret med et stort Danmarksflag, og ifølge ham var halmballen opstillet af en landmand for at markere utilfredsheden over den nye gødskningslov. Kort om gødningsloven Gødningsloven er en strammere lov for landbrugets kvælstofudledning, som blev vedtaget i Folketinget 3. september. Gødningsloven er af flere medier forkortet til L5. L5 er et lovforslag, der skal ændre reglerne for, hvordan landbruget må gøde sine marker. Formålet er blandt andet at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og mindske landbrugets påvirkning af klimaet. Det vækker imidlertid store følelser hos landmænd, der af frygt for konsekvenserne ved deres daglige arbejde, har demonstreret i flere steder i Danmark - heriblandt en større demonstration på Christiansborg i tirsdags. Læs mere Selvom Benny Bak forstår frustrationerne hos landmændene, så slår han fast, at halmballer uden reflekser eller lys på er farligt. - Jeg synes, at det er fint, at landmændene prøver at beskytte deres arbejde og vise deres utilfredshed. Men jeg synes ikke, at halmballer på en vej uden lys er i orden, fortæller Benny Bak og fortsætter: - Det kunne være endt helt galt, hvis man kørte på motorcykel, eller hvis der var kommet en modkørende, som havde gjort, at jeg havde blinket ned til kort lys. For så havde jeg ikke set halmballen. Mandag starter den såkaldte plasmauge nemlig, og i den forbindelse var pensionisten Egon Sloth mødt op i Blodbanken i Aalborg til sin tapning nummer 300. Den (meget passende) røde løber bliver derfor rullet ud, og han blev fejret med flag og blomster. - Først og fremmest gør jeg det for at gøre en god gerning. Det svarer alle nok, men det er det selvfølgelig, og så er det er også fordi, jeg kan lide at komme herind, fortæller Egon Sloth til TV2 Nord. Han forklarer videre, at det er en del nemmere for kroppen at restituere, når man donerer plasma i stedet for den 'normale' blodtapning: - Når jeg donerer almindeligt blod, skal jeg bruge et døgn, og så kan jeg ikke lige løbe med det samme. Jeg løber meget og cykler meget, og når jeg er plasma-donor, kan jeg gå ud og løbe med det samme, hvilket er en kæmpe fordel for mig. Egon Sloth donorer dog både plasma og blod og håber, at andre vil være med til at gøre det samme. Mangel på plasmadonorer Plasma er væskedelen af blodet og indeholder essentielle proteiner og antistoffer såsom albumin og immunglobulin, der er afgørende for at fremstille livsvigtig medicin til blandt andet kræftpatienter og mennesker med sygdomme i immunsystemet. For at Danmark kan blive selvforsynende, har Bloddonorerne Danmark en vigtig opgave med at rekruttere nye plasmadonorer og sammen med blodbanken få eksisterende donorer til at donere oftere. Derfor sætter årets kampagne fokus på, hvordan Danmark bliver selvforsynende med plasma. Danmark er i dag 64 procent selvforsynende med immunglobulin og må importere resten fra udlandet - primært USA. Kilde: Bloddonorerne Aalborg Læs mere Overlæge med klar besked Bitten Aagaard er ledende overlæge hos blodbanken i Aalborg. Hun forklarer, at det er ekstremt vigtigt, at få nordjyder og danskere generelt til at blive bloddonorer - især når det gælder plasma-donation: - Fordi det er vigtigt, at vi har noget blod, både til patienterne, men faktisk også til at lave noget dansk, kan man sige, noget medicin af plasma, som er til danske patienter. Omkring 40.000 alvorligt syge eller tilskadekomne personer bliver hvert år hjulpet af blod og blodprodukter fra de 180.000 frivillige bloddonorer i Danmark. For at blive bloddonor skal man være sund og rask, være mellem 17 og 65 år, samt veje mindst 50 kilo (60 kilo for at donere plasma). Nej til ny, dyr Egholmfærge: - Jeg håber, man kan nå at ombestemme sig Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord Lyt til artiklen Stop afspilningen Genoptag afspilning 51 mennesker bor på Egholm. Transporten til og fra Egholm skal stadig foregå på vandet. Det mener Aalborg Kommune, der vil undersøge muligheden for at anskaffe en ny og moderne færge, der kan erstatte de to nuværende færger, og ønsket er med til budgetforhandlingerne for 2027-2030. Men Mikael Simonsen, der er byrådsmedlem fra Liberal Alliance, håber, at byrådet kommer på andre tanker. - Da det var til afstemning, stemte vi ja til en bro, og det mener vi stadig, siger han. Ifølge Mikael Simonsen vil både indkøb og drift af en ny færge have for store omkostninger. I stedet håber han på, at kommunen vil overtage den arbejdsbro, der bliver bygget i forbindelse med den 3. Limfjordsforbindelse. Vejdirektoratet bygger nemlig en midlertidig bro mellem Egholm og Lindholm, når arbejdet med den 3. Limfjordsforbindelse går i gang. Aalborg Kommune har fået tilbudt at overtage broen med en investering på omkring 140 millioner, så den kan blive til en permanent bro. Her var svaret et 'nej tak'. - Jeg håber, de vil lave deres beslutning om. Jeg ved dog ikke, om det overhovedet er muligt at få det tilbud igen, og om prisen i så fald vil være den samme, eller om døren er lukket, siger Mikael Simonsen. Hør rådmandens svar her: En ø er en ø Et argument for at beholde færgeforbindelsen er charmen ved at have en færge, som stadig gør Egholm til en ø. Men den køber Mikael Simonsen ikke. - Egholm kommer stadig til at være en ø. Det er jo ikke fordi, vi vil sandfodre hele vejen til Nørresundby. Med en bro tror jeg, man vil opleve en opblomstring i forhold til besøgende og løfte økonomien på øen, siger han. Den 22. september skal de til budgetforhandlinger, hvor kommunen skal spare 2 procent af driften i 2028 og 2029. - Hvis man beholder færgen, så skal der spares på andre driftsområder, siger Mikael Simonsen. Forældre stod frem med kritik af kommune: Nu reagerer ministeren Foto: Mathias Svold/Berlingske/Ritzau Scanpix Lyt til artiklen Stop afspilningen Genoptag afspilning Socialminister Monika Rubin (M) forventer, at kommunerne retter op og sikrer ordentlig sagsbehandling i børnesager, udtaler hun til TV2 Nord. En række forældre er overfor TV2 Nord stået frem med kritik af Familieafdelingen i Vesthimmerlands Kommune. Forældrene oplever på tværs af deres sager, at de kæmper forgæves for at få hjælp til deres børn med udfordringer, at der er stor udskiftning i sagsbehandlere - og til tider længere perioder helt uden en rådgiver tilknyttet familiens sag - at der bliver truffet afgørelser i strid med loven, og at der er fejl i sagsakterne. Socialminister Monika Rubin (M), slår overfor TV2 Nord fast, at forældre ikke skal slås med kommunerne for at få hjælp til deres børn. - Hvis man har et barn, som ikke trives eller ligefrem er selvskadende, så har man nok at kæmpe med. Selvfølgelig skal man ikke også kæmpe med kommmunen om at få den nødvendige hjælp, lyder det fra Monika Rubin. Monika Rubin (M) tiltrådte som Socialminister umiddelbart efter regeringsdannelsen i juni 2026. Foto: Mathias Svold/Berlingske/Ritzau Scanpix For det kan ifølge socialministeren være både ødelæggende for den enkelte familie og den kollektive tillid til systemet. - Jeg er opmærksom på, om der er noget, vi kan gøre fra Christiansborg. Men jeg forventer først og fremmest, at kommunerne retter op, siger ministeren og fortsætter: - Det er kommunerne, der har ansvaret for sagsbehandlingen, og de bør have et langt større fokus på børnesagerne. Det har jeg så sent som i juni gjort dem opmærksom på. I juni sendte ministeren et brev til alle landets kommuner på baggrund af en yderst kritisk beretning fra Rigsrevisionen, som udkom i april 2026. Lovbrud på lovbrud I rapporten slår Rigsrevisionen fast, at kommunerne ikke overholder lovkravene i 69 procent af de undersøgte anbringelsessager. Hvad er Rigsrevisionen? Rigsrevisionen er en uafhængig revisionsmyndighed, som fører kontrol med regeringen på vegne af Folketinget. Rigsrevisionens beretninger og notater sendes til Statsrevisorerne, som er seks udvalgte politikere, som på baggrund af beretningen vurderer, hvor kritisk beretningens fund skal anses for at være. Kilde: Folketinget Rigsrevisionen Læs mere Det fik Statsrevisorerne til at udtale kritik af både kommunerne og Socialministeriet for ikke i tilstrækkelig grad at sikre, at kommunerne overholder loven. - Som nytiltrådt minister tager jeg kritikken fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne meget alvorligt. Jeg er klar over, at der stilles mange krav til kommunerne i disse sager, men det er der en grund til, skrev Monika Rubin i sit brev til kommunerne og fortsatte: - Overholdelse af lovkrav er selve forudsætningen for, at der kan gives den rette støtte til de børn, som har brug for det. Det er derfor også fuldstændig afgørende, at man som borger kan være sikker på, at kommunerne administrerer efter reglerne Måske kan du bare ikke huske, hvor den er parkeret. Eller årsagen kan være noget helt tredje. Men frem til uge 41 skal du nok granske din hukommelse eller få taget dig sammen til at hente den gamle, rustne jernhest, du ikke har orket at hente. Aalborg Kommune går denne rute efter cykler. Foto: Aalborg Kommune I denne uge tøffer Aalborg Kommune nemlig rundt og mærker cykler op med strips. Det sker på flere udvalgte offentlige veje, ved svømmehallen Haraldslund, samt togstationerne i Vestbyen, Skalborg, Lindholm og Svenstrup. Har du ikke hentet din cykel inden da, vil kommunen altså fjerne cyklerne i uge 41, ugen inden efterårsferien, som led i et større oprydningsarbejde af herreløse cykler. Det oplyser kommunen selv på Facebook. Fra tid til anden giver Nordjyllands Politi dig også mulighed for at erhverve en brugt cykel, som de sælger fra deres hittegodskontor.