В Дании выявили новый вид саморазрушения: сексуализированное самоповреждение

For mange handler sex om nydelse. Om lyst. Det er noget, der gerne skal være rart. Men nogle mennesker bruger sex til nærmest det modsatte. Som et middel til at flygte fra sig selv og få negative tanker eller selvhad til at stoppe. Som en form for selvskadende adfærd. Adfærden har endnu ikke fået et officielt navn og definition herhjemme, men i et igangværende forskningsprojekt fra Syddansk Universitet bliver det betegnet som "seksualiseret selvskade". Og i den nye P3-podcast 'Under Radaren - Grænseløs' fortæller tre unge kvinder, hvordan de gennem grænseløs sex har gjort skade på sig selv. I podcasten beskriver 26-årige Mille Justinussen blandt andet, hvordan hun i sine teenageår tyede til mere og mere voldsom sex i forsøget på at flygte fra den eksistentielle angst, hun døjede med. - Det hele er alligevel meningsløst, og så er jeg gået ud og har lavet ét eller andet seksuelt med nogen, som på ingen måder har været sjovt for mig. Men det var distraherende. - Det var nemmere at være i den smerte, end det var at være i den tomhed, jeg ellers var i, siger Mille Justinussen. 'Den eneste værdi, jeg har, er i kraft af min krop' Fordi der endnu ikke findes et færdigdefineret begreb for denne type adfærd i Danmark, er det også svært at sige noget om, hvor mange der er fanget i den. Men i en ny spørgeundersøgelse, som Epinion har lavet for DR, svarer 16 procent, at de flere gange har haft frivillig sex, selvom de egentlig ikke havde lyst til det. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har udøvet seksualiseret selvskade, men netop fraværet af lyst og nydelse i forbindelse med sex er noget af det, der bliver kredset om i det igangværende danske forskningsprojekt om seksualiseret selvskade på Syddansk Universitet. - Det handler ikke om, hvad man kan lide, men at sex eller det, at man stiller sin krop til rådighed, bliver ens eneste kilde til, at man føler, man er noget værd. Det bliver ens eneste kilde til omsorg, forklarer Dorte Mølgaard Christiansen, der er forsker og lektor i klinisk psykologi på Syddansk Universitet og står i spidsen for forskningsprojektet. - Man føler, at den eneste værdi, man har, er i kraft af ens krop, og hvordan man kan glæde andre og lade sig bruge af andre seksuelt, siger hun. Kan have 'virkelig, virkelig omfattende negative konsekvenser' Følelsen af værdi er dog ofte kortvarig for dem, der udøver seksualiseret selvskade og bliver hurtigt erstattet af negative følelser som skam, skyld og væmmelse over sig selv, forklarer Dorte Mølgaard Christiansen. - Det kan have virkelig, virkelig omfattende negative konsekvenser på sigt, så det er vigtigt, at man kan få hjælp, siger hun. Den opfattelse deler Michelle Angelica Lind Kaptain, der er klinisk psykolog på sexologisk center i Aalborg og ekstern lektor på Aalborg Universitet. - Konsekvensmæssigt så kan vi jo frygte, at vedkommende bliver dårligere og dårligere og udsætter sig selv for rigtig meget fare. - Når man laver seksuelle aktiviteter, der bliver ekstreme eller bliver overdrevne, så kan man også komme til at miste blikket for de andres grænser. Så det er med at få sørget for, at man får opfanget dem, inden det får udviklet sig for voldsomt, siger Michelle Angelica Lind Kaptain. Bliver mødt af forvirring og tabuisering Rigtig mange af dem, som Dorte Mølgaard Christiansen har talt med til brug i forskningsprojektet om seksualiseret selvskade, oplever dog, at det kan være svært og skamfuldt at tale højt om deres selvdestruktive adfærd. - Stigmatiseringen ved, at andre vidste det og dømte én på baggrund af det, fyldte enormt meget. Og faktisk var det generelt noget, som de færreste overhovedet snakkede med andre om. Måske havde de slet ikke nævnt det til fagpersoner, deres familie vidste det ikke nødvendigvis, siger hun. Når en person, der udøver seksualiseret selvskade så faktisk rækker ud efter hjælp, er det første møde med en fagperson ekstremt vigtigt, påpeger Dorte Mølgaard Christiansen. Men langtfra alle, der opsøger hjælp, oplever at blive mødt med forståelse. - De oplever at blive mødt af forvirring og tabuisering og måske også victim blaming blandt fagpersoner. De oplever ikke, at de har et sted at søge hjælp. Og i øvrigt i høj grad også stigmatisering fra samfundet, siger hun. En del af løsningen er ifølge Dorte Mølgaard Christiansen, at vi får et færdigdefineret begreb for adfærden. - Når vi har et sprog for det som fagpersoner, så hjælper det os til at sætte fokus på, hvad problemet er, og dermed også, hvordan hjælper vi bedst. Det er enormt svært at behandle noget, som du ikke kan give et navn, siger hun. Hvad gør man, hvis man ikke kan stoppe med at se skadelig porno eller have sex uden egentlig at have lyst til det? Hør tre unge kvinder fortælle deres historier om seksualiseret selvskade i P3-podcasten 'Under Radaren – grænseløs' i DR Lyd: