Дания, Гренландия и Фарерские острова призваны создать единое арктическое исследовательское объединение

Rigsfællesskabet skal positionere sig langt bedre på den polare forskningsbane. Det mener Forum for Arktisk Forskning, som er et koordinerende organ for de centrale aktører inden for polarforskningsmiljøerne. - Vi har fra Forum for Arktisk Forskning i Danmark, Grønland og Færøerne i en årrække argumenteret for behovet for et stort forkromet forskningsprogram for Rigsfællesskabet i forhold til forskning i det arktiske område, siger Ole Hertel, der er formand for forummet og prodekan ved Aarhus Universitet. - Ideelt set kunne det være i form af et stort polarforskningsprogram op mod Det Internationale Polarår i 2032. Norge satte allerede i 2024 gang i arbejdet med at oprette et sekretariat og en faglig national komité som forberedelse til Det internationale Polarår. Desuden har man fra norsk side afsat en milliard kroner til forskning i polarhavet, påpeger Ole Hertel. Forum for Arktisk Forskning anbefaler, at Rigsfællesskabet nedsætter en lignende komité med et tilhørende sekretariat. Udover penge til at etablere sekretariatet, er der brug for et større trecifret millionbeløb til forskningsaktiviteter, vurderer Ole Hertel. Trumps trusler har skadet forskningsmiljøet Det er også en anden årsag til, at det er vigtigt at komme i gang med arbejdet. Forskningsmiljøet i Arktis mærker allerede konsekvenserne af Trump-administrationens politik omkring klimaforskning, og Grønlands Naturinstitut og Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) har for eksempel reageret på den amerikanske præsidents gentagne trusler om at kontrollere Grønland ved ikke længere at indgå nye samarbejder med USA. Den øgede politisering af forskningsområdet i Arktis nikker Ole Hertel genkendende til, og det er kun med til at understrege vigtigheden af, at man internt i Rigsfællesskabet står med et samlende program for, hvordan man vil gå til forskning og samarbejde i Grønland og Arktis. - Det gør det ekstra vigtigt. Så har vi et samlingspunkt omkring en række forskningsaktiviteter, og vi kan sikre en kontinuitet i forskningen. Tilstedeværelse er ekstremt vigtigt netop i de her år, og det vil vi kunne sikre gennem sådan et stort program, siger han. 'Bliver ramt dobbelt' På Christiansborg ser flere ordførere positivt på at samle kræfterne om en fælles retning. - Klimaforandringerne og de geopolitiske forandringer tilsiger, at vi inden for eget kongerige bliver nødt til at stå stærkest muligt. Samtidig med at interessen stiger udefra, skal vi vægte forskningen i Arktis endnu højere, siger Flemming Møller Mortensen, der udenrigs- og Grønlandsordfører for Socialdemokratiet. - Det er hårdt at se, at det, vi troede skulle være lavspænding i Arktis - med USA's pres og aggression - ser ud til at være det stik modsatte, tilføjer han. Tidligere minister i den grønlandske regering og nu medlem af Folketinget for IA, Naaja Nathanielsen, ser også muligheder i et øget samarbejdet på tværs af Rigsfællesskabet. Hun oplever også, at man fra amerikansk side politiserer forskningen i Arktis. For eksempel når man både udviser skepsis for at forske i klimaforandringer og vælger at udpege Tom Dans til at stå i spidsen for USA’s arktiske forskningskommission, USARC. En mand, som var direkte involveret i USA’s planer om at købe Grønland i Donald Trumps første regering. - På den måde bliver Grønland faktisk dobbelt ramt, og vi har gennem årene fået rigtig meget finansiering fra netop USA. Men med den nuværende situation kommer der et kæmpe hul i midlerne til grønlandsk forskning på det her område, siger Naaja Nathanielsen. - For os at se er vi nødt til at kigge mod andre partnere, og der håber vi, at man kan bruge Forum for Arktisk Forskning til at lave et fælles fokus og en fælles drivkraft ind i det her, siger Naaja Nathanielsen, der er formand for Grønlandsudvalget. Grønland har jo sin egen forskningsstrategi på området. Hvorfor er det nødvendigt at have et fælles samlende forskningsprogram for Arktis? - Det giver noget styrke, når tre lande går sammen, som står stærkt i forhold til Arktis, og som vil kunne være retningsgivende for andre om, hvad man skal smide forskningsmidler efter i de kommende år. Det er ifølge Naaja Nathanielsen ved at være sidste udkald, hvis Danmark, Grønland og Færøerne vil gøre alvor ud af sit engagement i Det Internationale Polarår. Derfor skal man handle nu. - Ellers kommer vi for sent og kommer til at stå svagere som kongerige i forhold til det, der kommer til at ske under Det Internationale Polarår, siger hun. Risikerer at blive spillet ud mod hinanden Anna Falkenberg, der sidder i Folketinget for det færøske parti Sambandsflokkurin, er i udgangspunktet enig i, at der er brug for en fælles retning internt i Rigsfællesskabet omkring forskning i Arktis og Nordatlanten. - Jo flere muskler vi lægger i det samme arbejde, jo større output kan man få, siger hun. Men der skal være rum til, at man stadig kan arbejde individuelt hver især, påpeger Anna Falkenberg, der også er næstformand for den arktiske delegation i Folketinget. - Vi ville alle sammen gerne have været det amerikanske pres foruden, men det har også skabt muligheder for at samarbejde mere integreret i forhold til tidligere. Det synes jeg, vi skal udnytte på en positiv måde, siger hun. I Dansk Folkeparti deler man Forum for Arktisk Forsknings syn på behovet for en samlet retning for forskningen i Arktis. Det er det, Rigsfællesskabet er der for, siger partiets Rigsfællesskabsordfører, Alex Ahrendtsen. Frygter du, at det kan få nogle konsekvenser nu og her, at man ikke har en fælles retning for, hvordan man går til forskningen i Arktis internt mellem Danmark, Grønland og Færøerne? - Ja, Grønland kan jo blive spillet ud mod Danmark og omvendt i dette geopolitiske spil, som foregår. Derfor ville det være klogt at have en fælles tilgang. - Vil vi samarbejde med amerikanerne, så gør vi det fra begge parter i Rigsfællesskabet. Vil man ikke, eller vil man drosle det ned, så er det også klogt at have den samme indgangsvinkel til sagen, siger han. Ifølge Enhedslistens Arktisordfører, Trine Pertou Mach, er der brug for at prioritere økonomi i forhold til forskning i Arktis. - Der er ikke nogen tvivl om, at arktisk forskning har alles store bevågenhed, og der er ekstremt stærkt brug for at få prioriteret den finansielle ramme, der skal til, siger hun. Torsdag skal både forskere og politikere diskutere behovet for en fælles retning ved en konference på Christiansborg.