Девятнадцатилетняя Дания: двойная авария лишила девушку зрения, но она нашла в этом судьбоносный смысл

Девятнадцатилетняя Дания потеряла зрение в результате двух несчастных случаев, но позже обнаружила, что её имя переводится как «слепая», что она восприняла как знак судьбы. Несмотря на трудности, девушка отказывается менять жизнь на другую и утверждает, что стала счастливее и смелее благодаря новым жизненным обстоятельствам.

Перевод ИИ

Текст статьи доступен на языке оригинала.

Нажмите кнопку «Перевести статью» выше, чтобы сгенерировать перевод с помощью ИИ.

Оригинальный контент

Источник

Af og til sker der nogle sammentræf i livet, som får én til at tænke: "Det her kan simpelthen ikke være tilfældigt – var det skæbnen?". Dét kan 29-årige Cæcilie Valla Broman genkende. Da hun som 17-årig under to separate ulykker mistede synet på først det ene øje og senere på det andet, ændrede det hendes liv for altid. Og en dag lavede hun en Google-søgning, som fik hende til at tabe kæben og studse over, om der mon var noget større på spil. Én ulykke kommer sjældent alene Det hele startede i 2014 på et hotelværelse i Paris, hvor den dengang 17-årige Cæcilie var kommet op at skændes med sin 10-årige lillesøster – som søskende nu gør, forklarer hun. I frustration kastede lillesøsteren, som sad med ryggen til Cæcilie, en vandflaske over skulderen – og selvom det slet ikke var hensigten, ramte den Cæcilie lige i øjet. På et splitsekund kunne Cæcilie ikke længere se på højre øje. De franske læger forsøgte at operere, men synet stod ikke til at redde, og Cæcilie måtte tage hjem og fortsætte gymnasiet med en øjenprotese i højre øje og en frygt for, hvad andre ville tænke. - Højre øje så anderledes ud end det andet. Men jeg løj faktisk bare om det. Jeg sagde det ikke til nogen udover mine tætteste venner, fortæller hun. Trods ulykken fortsatte livet, og Cæcilie startede i 3.g. Dagen inden juleferien afleverede 3.g'erne deres store SRP-opgave, hvilket per tradition resulterede i fest. - Jeg dansede sammen med nogle af mine venner, og så var der en fyr, der løftede mig op bagfra. Jeg fik overbalance og væltede forover, og fordi han havde fat i mine arme, kunne jeg ikke tage fra med hænderne og landede med venstre øje ned i hjørnet af et tv-bord, fortæller Cæcilie. Alt blev sort. Cæcilie blev grebet af panik, for hun vidste med det samme, hvad det betød. - Jeg vidste godt, jeg ikke ville komme til at se igen, fortæller hun. På hospitalet opererede lægerne hendes øje ad to omgange, men heller ikke denne gang kunne synet reddes. Cæcilie var nu 100 procent blind. - Hvordan skulle jeg kunne fortsætte uden at kunne se noget? Jeg kunne slet ikke se det for mig. Det var som at ryge ned i et sort hul, fortæller Cæcilie. Der var heldigvis en hospitalspræst, som hjalp Cæcilie med at se anderledes på situationen, da hun var allerlængst nede. Præsten sagde, at Cæcilie jo altid kunne dø – så hvorfor ikke prøve at leve først? Det var rart at blive mødt på den måde, syntes Cæcilie. Efter et par dage kom hun hjem fra hospitalet, og resten af juleferien fik hun besøg af veninder og var også en tur i byen. Veninderne og familien var en god støtte i ryggen, og Cæcilie besluttede sig for at starte i gymnasiet igen – for livet skulle leves. Hun blev mere aktiv i skolen, og karaktererne blev bedre, end de var før. Selvom hun lige skulle lære at navigere i sin nye virkelighed, gik det fremad. Og en dag stødte Cæcilie på noget information, som var så forbløffende, at det føltes som skæbnen. 'Den blinde' Et stykke tid efter, at Cæcilie havde mistet synet helt, googlede hun betydningen af sit eget navn. Til sin store overraskelse kunne hun læse, at navnet Cæcilie stammer fra det latinske ord 'Caecus', som betyder "blind", og navnet kan derfor oversættes til "Den blinde". - Det var virkelig weird! Det er også meget tragikomisk, at det er sket på en måde, fortæller Cæcilie i dag. Efter ulykkerne har hun tænkt meget på dét med skæbnen. - Du får nogle kort på hånden, og så dealer du med dem. Og så må man få det bedste ud af det. Måske er der en mening med, at det lige var mig, det skulle ske for, siger hun. Faktisk giver det hende en del ro at tænke på det sådan, fortæller hun. Og hvis hun havde en tidsmaskine og kunne gå tilbage og forhindre ulykkerne, ville hun ikke gøre det. - Jeg ville aldrig nogensinde bytte mit liv med nogen, for jeg er så taknemmelig for alt det, jeg har. Jeg kan slet ikke forestille mig at have et andet liv, siger Cæcilie. Selvfølgelig er det lidt besværligt nogle gange, når man skal fra A til B, forklarer hun – men hun får oplevet nogle fantastiske ting, som hun ikke tror, hun ville have oplevet, hvis hun kunne se. - Jeg er gladere nu, end jeg var før. Det har givet mig en større lyst til at prøve grænser af og rejse en masse mere – og se, hvor meget jeg kan klare uden at kunne se, slutter hun.