Датский Наука и Образование
06.07.2026 Читать источник
Двум близнецам-врачам выделили по 12 миллионов датской фонды для исследований

Врачи-близнецы Симон и Андерс Хусби получили по 12 миллионов крон от фонда Novo Nordisk на свои научные проекты. Несмотря на то, что их часто путают в коридорах больниц, оба специалиста с энтузиазмом приступают к работе.
Перевод ИИ
Текст статьи доступен на языке оригинала.
Нажмите кнопку «Перевести статью» выше, чтобы сгенерировать перевод с помощью ИИ.
Оригинальный контент
Tvillingebrødre bliver tit forvekslet på hospitalet – nu får de begge 12 millioner
På Rigshospitalet arbejder lægerne Simon og Anders Husby. Nu har de begge fået en drømmebevilling på 12 millioner til hvert sit forskningsprojekt.
Der går ikke en uge, uden en kollega forveksler dem, når de bevæger sig rundt på gangene på Rigshospitalet.
- Jeg er blevet stoppet utallige gange i korridoren, hvor folk tror, at jeg er Anders, siger Simon Husby, der er 1. reservelæge på Afdeling for Blodsygdomme til TV 2 Kosmopol.
Oplevelsen er - sjovt nok - den samme for hans tvillingebror, der dog tager forvekslingen med ophøjet ro.
- Det er et livsvilkår som tvilling. Vi har ikke prøvet andet, siger Anders Husby, der er forsker på Statens Serum Institut og reservelæge på Afdeling for Børn og Unge.
De har fulgt den samme vej i livet. Næsten.
De har gået i samme vuggestue, børnehave, skole, gymnasium. Dog på hver sin stue og i hver sin klasse.
Men da de skulle vælge videregående uddannelser, forsøgte Anders Husby at trække i en anden retning. Men uden held.
- Jeg prøvede at læse noget andet. Men biologien trak i mig, og så endte jeg på medicinstudiet et år efter Simon, fortæller Anders Husby.
De havde ikke planlagt at gå samme vej, men livet ville det anderledes.
Nu har de begge modtaget en bevilling på 12 millioner fra Novo Nordisk Fonden til hvert sit forskningsprojekt. Det skriver Rigshospitalets kommunikationsafdeling.
Foto: Rigshospitalets Kommunikationsafdeling
To gange12 millioner
Deres livsbaner er på flere måder meget ens.
De bor omkring en halv time fra hinanden. Har begge tre børn og en svigermor, der hedder Lene.
Og så er de jo begge læger.
- Det er tilfældigt, at vi er endt med at lave det samme. En lægestilling med forskning ved siden af. Det er ikke noget, vi har planlagt. Det har nok noget med generne at gøre, at vi er endt det samme sted, siger Simon Husby.
Det var en stor dag, da de fik at vide, at de havde fået præcis den samme bevilling på 12 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.
Anders Husby var på vej i kantinen efter frokost, da en kollega stoppede ham og fortalte, at han havde fået fondspengene til sin forskning.
- Jeg vidste ikke, hvilket ben jeg skulle stå på. Jeg havde en positiv følelse i kroppen i flere uger bagefter. Det er totalt en drøm, at man får lov til at bruge sin tid på det, man synes er spændende, fortæller Anders Husby.
Simon Husby var med egne ord "fuldstændig lamslået", da han fik besked på, at han havde fået fondsmidlerne.
Og at hans bror samtidig fik penge til sin forskning, var en kæmpe bonus.
- Det ville være malurt i bægeret, hvis det kun var mig, der havde fået det. Det gør det kun endnu federe, siger Simon Husby.
Foto: Rigshospitalets Kommunikationsafdeling
Foto: Rigshospitalets Kommunikationsafdeling
Аналитика ИИ и парсинга
Технические детали обнаружения, сопоставления и связывания статьи
Поисковый запрос
«двумя братьям-близнецам врачам из Дании выделили по 12 миллионов датских крон на исследования»
Запрос, сгенерированный ИИ для поиска статьи в веб-источниках
Связанные результаты поиска
Результаты поиска отсутствуют в БД
Парсер не сохранил результаты веб-поиска для этой статьи.