Маргрете Вестегер: опыт бабушки стал её «суперсилой» и укрепил связь с дочерью

Margrethe Vestager har fået en særlig superkraft af at blive mor og mormor For tre år siden blev Margrethe Vestager mormor for første gang. Lykken var stor, og Margrethe Vestager oplevede at med det førstefødte barnebarn, fulgte der en sidegevinst med. En gevinst der påvirkede forholdet til datteren. Margrethe Vestager havde ikke gjort sig mange tanker om at blive mormor. Sådan var det også, da hun blev mor. Det var ikke noget, hun havde tænkt så meget over det, før det lige pludselig slog ned i hende: Hun skulle være mor, og det skulle være nu. Til gengæld havde hun ingen indflydelse på, om eller hvornår hun ville blive mormor. Det fortæller hun i et stort interview i denne uges ALT for damerne. Men det blev hun, da hendes ældste datter Maria fødte sønnen Jens. Og oplevelsen var stor. - At genopleve den der store forelskelse i og kærlighed til et andet væsen. Det er selvfølgelig anderledes end at få sine egne børn, som man har båret og født, men alligevel tænker man ”wow” en gang til!, forklarer hun. – Det, som er så fascinerende ved vores unger, hvis man kan sige det sådan, det er jo, hvor skrøbelige de er. De kan ikke klare sig uden os. Og det gør, at man må overgive sig fuldstændigt. Da jeg oplevede det igen med mine børnebørn, fik det mig til at tænke, at måske er det skrøbeligheden, der er vores superkraft. Fordi det er den, der får os til at gøre de vildeste ting for at beskytte de små. Et girafføl kan stable sig selv på benene på en halv times tid, og det er godt, der hvor de bor. Men det kan vores børn ikke, og derfor vækker de den fantastiske beskyttertrang i os. Noget nyt fælles At blive mormor har også forandret Margrethe Vestagers forhold til sin datter. Hun fremhæver især noget, hun oplevede meget tydeligt, da hun selv blev mor. - Jeg kan huske, at jeg pludselig tænkte, okay, min mor og far var jo ikke vanvittige, siger Margrethe Vestager og slår et højt grin op. Alle de begrænsninger og bekymringer, som Margrethe Vestager, havde trukket på skuldrene af som barn og tænkt, ’come on, der kan jo ikke ske noget’, forsvandt, da hun selv blev mor. Dér oplevede hun, at hun nu delte den selvsamme fornemmelse med sine forældre om, at ’jo, der kan ske noget, og tænk hvor forfærdeligt det ville være, hvis der gjorde. Og netop den ændring, oplever Margrethe Vestager også er sket mellem hende og datteren. Det har betydet, at de to nu har mødt hinanden på et nyt niveau. - Vi har fået noget nyt til fælles. Og så er det også sådan, at ens børn har brug for én på en helt anden måde, når de bliver forældre. Hvis man som bedsteforældre er i nærheden, har lyst til at være sammen med de små og kan løse praktiske ting, så genbekræfter man på en eller anden måde forholdet til sine børn. Både Thomas og jeg er rasende stolte over vores datter og svigersøn. Vi synes, de er fantastiske forældre. Noget af det, de gør, kan vi spejle, og andre ting gør de helt sikkert bedre, end vi gjorde i sin tid. Læs hele artiklen i ALT for damerne, hvor Margrethe Vestager også fortæller om at skabe nutidige minder med sine børnebørn, strik, forholdet til arbejde, tæthed og meget mere.