Детский врач Элизабет Вæвер приговорена к пожизненному заключению за поджог дома и убийство трех человек

31 år siden: Elisabeth Wæver satte ild til hus - og dræbte kvinde og to børn Hun var velbegavet, selvsikker, ambitiøs og på vej til at blive en dygtig børnelæge. Hun var vellidt blandt kollegerne og patienterne på hospitalet, hvor hun arbejdede. Men ét sted krakelerede glansbilledet: Elisabeth Wæver var sygeligt jaloux og kunne ikke udstå, at hun ikke fik sin elsker for sig selv. Derfor blev hun på én nat forvandlet fra lovende børnelæge til tredobbelt morder. SE og HØR genfortæller her historien om Elisabeth Wæver. Mandag den 28. august 1995 tog Elisabeth Wæver under falsk navn flyet til Bornholm, og omkring klokken 21.30 havde hun fundet vej til et parcelhus på Helsevej 10 i Rønne. Hvad der præcis skete i huset, ved kun Elisabeth Wæver. Men faktum er, at huset på Helsevej 10 kort efter stod i flammer. Inde i huset lå elskerens kone, Birgit Holm Hansen, død. Det samme gjorde familiens yngste søn på fire år. I haven lå den ældste søn, Søren, stærkt forbrændt på 70 procent af kroppen, men i live. Før han mistede bevidstheden og en måned senere døde af sine brandskader, nåede han at fortælle om ”damen, der satte ild på huset”. Denne ”dame” udpegede politiet hurtigt som Elisabeth Wæver. Dagen efter mordbranden ringede de derfor på i hendes lejlighed på Kronprinsensvej 4A på Frederiksberg. Elisabeth Wæver var hjemme – hun havde netop vasket tøj og været ved frisør for at få klippet nogle afsvedne lokker af håret. Hun nægtede sig skyldig i politiets anklager, og hun nægtede at udtale sig. I lejligheden på Frederiksberg fandt politiet en huskeseddel med ordene: ”Elastik, kanyle, piller i pulver opløst i vand, handsker, barberblade, sprøjte, T-shirt m.v.”. Politiet fandt også en flybillet med falsk navn – dét navn, som Elisabeth Wæver havde brugt, da hun dagen forinden havde taget den 30 minutter lange flyvetur fra København til Bornholm for at udføre sin bestialske handling. Dagen efter anholdelsen blev Elisabeth Wæver svøbt i et tæppe og med en politimands jakke over hovedet ført ind i retsbygningen på Store Torv i Rønne til grundlovsforhør. Imens begyndte rygterne og historierne at svirre blandt hendes tidligere kolleger på Rønne Centralsygehus: Var det virkeligt Elisabeth Wæver, som politiet havde anholdt? Var det virkeligt den afholdte og ambitiøse børnelæge, der havde sat ild til huset på Helsevej 10? Elisabeth Wævers tidligere kolleger vidste godt, at hun det sidste år havde haft en affære med et af hospitalets ansatte, som hun havde mødt, mens hun selv var ansat der. De vidste, at hun havde haft et seksuelt forhold til Bent Brandt Hansen – der var gift med Birgit Holm Hansen – det sidste års tid. Men hvad kollegerne ikke vidste, var, at Elisabeth Wæver ville have mere end blot en elsker. Hun ville have Bent for sig selv, og hun havde derfor forlangt, at han forlod sin kone – der selv arbejdede på Rønne Centralsygehus som hjertesygeplejerske – og sine to sønner. Det ville Bent dog ikke. Den 27. august – dagen før mordbranden – var Bent på kursus i København. Han mødtes med Elisabeth Wæver på kajen ved Langelinie om eftermiddagen, og her forklarede han én gang for alle, at forholdet definitivt var forbi. Kort efter var Elisabeth Wæver på vej i flyveren mod Bornholm. Og kort efter var parcelhuset på Helsevej 10 brændt ned, Birgit Holm Hansen sad død og forbrændt i en stol i stuen, 4-årige Henrik lå død af kulilteforgiftning i sin seng, mens familiens ældste søn Søren lå stærkt forbrændt i haven. Elisabeth Wæver forlod selv huset uden at tilkalde hjælp, hun gik over en stubmark og ned til havet, hvor hun tog sig en dukkert. Herefter ringede hun til sin arbejdsplads på Herlev Hospital og forklarede, at hun ville blive forsinket. Så tog hun morgenflyet til København klokken 09:05 og tog direkte på arbejde, hvor hun dog kun blev et par timer, før at hun tog hjem til lejligheden på Frederiksberg. Herefter gik hun i gang med at vaske tøjet, hun havde haft på dagen forinden, og hun gik til frisør for at få klippet de afsvedne lokker af. Dagen efter, tirsdag den 29. august 1995 klokken 17:45, blev Elisabeth Wæver anholdt i sin lejlighed på Frederiksberg. Sagen mod hende begyndte 21. oktober 1996. I retten blev der tegnet et billede af en yderst ambitiøs, velbegavet og selvsikker kvinde, der udadtil havde styr på sit liv og havde sunde interesser. Men ét sted krakelerede glansbilledet: Elisabeth Wæver havde en mindre, psykotisk afvigelse i form af egoisme, hun var forkælet og havde en tendens til at reagere teatralsk, når hun ikke fik sin vilje. Og så var hun sygeligt jaloux. I retten fremhævede man blandt andet to tidligere tilfælde, hvor Elisabeth Wæver ikke ville lade en mand være i fred, efter at han havde gjort det forbi med hende. Desuden kunne anklageren fremhæve beviser for, at Elisabeth Wæver havde været i huset på Helsevej 10 den skæbnesvangre aften, og at hun havde forberedt turen hjemmefra. Desuden vejede den hårdt kvæstede Sørens ord tungt i retten. Han havde inden sin død fortalt om ”damen, der stak ild på”. Samtidig havde han nået at forklare at han "måtte bruge alle sine kræfter på at komme ud”. Ud fra Sørens vidneforklaring og de tekniske undersøgelser stykkede anklageren den skæbnesvangre aften sammen: Elisabeth Wæver var om aftenen den 28. august 1995 ankommet til parcelhuset, hvor Birgit Holm Hansen og hendes to sønner var alene hjemme. I huset forgiftede Elisabeth Wæver elskerens kone med en stor portion morfin, som hun havde medbragt. Herefter stak hun ild til huset tre steder – og gik uden at tilkalde hjælp. I retten erkendte Elisabeth Wæver, at hun havde været i huset den pågældende aften. Men hun afviste alle anklager om at være skyld i branden. I stedet forklarede hun det hele som en trist ulykke, og at hun faktisk forsøgte at hjælpe Birgit Holm Hansen og de to sønner ud, men at det ikke lykkedes. Retssagen varede tre dage. På den sidste dag kunne statsadvokat Birgitte Vestberg ikke holde sin mening tilbage: ”Et gammelt ord siger, at dén, der brænder, skal selv brændes. Sådan er det heldigvis ikke mere, men det er den groveste forbrydelse, jeg har oplevet. Tredobbelt drab ved indebrænding. To af ofrene var børn på fire og syv år. Det overgås kun af indebrænding af fire eller fem. Derfor bør Elisabeth Wæver straffes med fængsel på livstid". Og sådan blev det. Dommen blev senere stadfæstet af Højesteret. Elisabeth Wæver afsonede de første mange år af sin straf i Anstalten ved Herstedvester. Siden blev hun overført til kvindeafdelingen i Statsfængslet Østjylland. Efter at have afsonet mere end 13 år begyndte Elisabeth Wæver i 2009 et udslusningsforløb. I dag lever hun med et nyt efternavn i en by i Sønderjylland. Birgit Holm Hansen, Henrik Brandt Hansen og Søren Brandt Hansen blev alle begravet sammen på kirkegården ved Sankt Bodil Kirke på Bornholm i september 1995.