19-летняя студентка Марта Расмуссен переедет в первую очередь жить одна, лишенная финансовой и эмоциональной поддержки родителей

Lige om lidt skal 19-årige Martha Rasmussen flytte alene hjemmefra for første gang. Men i modstæning til mange andre unge i samme situation må hun klare den nye tilværelse uden hjælp fra forældre. Hun mistede tidligere på året sin mor til en kræftsygdom i hjernen og blev forældreløs. - Noget af det hårdeste er at vide, at min mor aldrig kommer forbi med en nettopose med omsorg og hygge, siger Martha Rasmussen til TV 2. Hun er donorbarn og kender derfor ikke sin biologiske far. Og hendes mor er ikke den eneste tætte omsorgsperson, som hun har mistet det seneste år. Nyt forældreskab I august og september flyver mange unge fra reden for første gang i forbindelse med starten på en videregående uddannelse. Ud på et kompliceret boligmarked, der bliver stadig sværere for unge mennesker at tilgå. En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for ejendomsmæglerkæden Home, viser, at næsten halvdelen af alle forældre overvejer at støtte deres børn økonomisk, når de skal flytte hjemmefra. Professor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet Niels Ulrik Sørensen genkender, at flere forældre vil hjælpe deres børn, når de skal flytte for første gang. Faktisk er der over de sidste 20-30 år sket en afgørende forskydning i samfundets normer, når det kommer til forældrenes rolle i de unges overgangsprocessor, lyder det. - Tidligere handlede forældreskabet om at yde basal omsorg og lære børnene at indordne sig under generelle samfundsnormer, inden de skulle ud i verden. I dag handler forældreskabet i højere grad om at være involveret i børnene og bidrage til deres fulde potentiale, forklarer Niels Ulrik Sørensen. Ikke den eneste Martha Rasmussen understreger, at hun ikke har brug for medlidenhed fra andre. - Men jeg kan godt mærke, at jeg mangler en forælder, der hepper og er stolt, siger hun. Når hun gerne vil fortælle sin historie, er det, fordi hun tror, at flere andre står overfor at skulle flytte ud for første gang og ikke har nogen forældre at spørge om hjælp. De står, takket være udviklingen, i en markant anderledes situation end deres jævnaldrende, påpeger Niels Ulrik Sørensen. - I gamle dage var unge i højere grad i samme båd om at klare sig selv, når de skulle flytte. I dag skabes der en brydningsflade mellem dem, som har involverede forældre, og dem som ikke har. Det er en ny form for ulighed, siger professoren. Et stort chok Martha Rasmussen gik på efterskole, da hun for tre år siden fik beskeden om, at hendes mor havde uhelbredelig kræft i hjernen. Det første halvandet år af sygdommen boede Martha Rasmussen hjemme hos sin mor i Højby lidt syd for Odense. I en periode forandrede moren sig mærkbart på grund af sygdommens placering i hjernen. Pludselig var det svært at huske simple ting. Det blev for svært for Martha Rasmussen at være i, så hun fik midlertidigt et værelse hos sin venindes forældre i samme by. Så hun kunne få en pause fra sygdommen i ny og næ. Samtidig tog hendes moster plejeorlov og rykkede fra Nordjylland til Fyn i en periode for at passe sin søster. - Jeg husker tydeligt, hvor ondt det gjorde, at jeg ikke havde overskud til at bo fast hos min mor. Men det var hårdt, at ens mor forandrede sig så meget, forklarer Martha Rasmussen. Ved siden af susede hendes ungdomsliv i gymnasiet afsted. Samtidig holdt mosteren og morfaren sammen på tingene i familien. Indtil for et år siden. Martha Rasmussens morfar har altid været den, der har hjulpet med det praktiske. En slags faderskikkelse. Men det sluttede, da morfaren pludseligt gik bort. 81 år gammel. Det kom som et kæmpechok for Martha Rasmussen. Fem måneder senere døde hendes mor. En ny selvforståelse Det sidste år er fløjet afsted. I foråret færdiggjorde Martha Rasmussen sin ungdomsuddannelse. Hun beskriver, hvordan hun det sidste år ikke har haft tid til at stoppe op og reflektere over det hele. Hun har pakket det hele lidt væk. Hun ville ønske, at hun nu skulle flytte alene hjemmefra, fordi hun havde boet hjemme længe nok. Ligesom andre unge. At hun kunne spørge sin mor om hjælp til det boligmarked, som hun synes virker uoverskueligt. Ikke mindst forsikringerne. Fraværet af et åbenlyst sted at rette alle sine spørgsmål, er det sværeste. - Jeg ville ønske, at min morfar skulle hjælpe mig med at hænge lamper op i min lejlighed. Sådan er virkeligheden ikke, og jeg finder jo ud af det, siger Martha Rasmussen. I oktober flytter hun ind i sin nye lejlighed i Odense. Her håber hun at kunne trække på sit gode netværk, sin moster og veninder. Og så glæder hun sig "virkelig også meget" til at flytte hjemmefra, understreger hun. Korte videoer