Несмотря на хронические задержки поездов, директор DSB получил повышение зарплаты на 237 000 крон

DSB's enorme vanskeligheder med at bringe danskerne frem til tiden får ingen konsekvenser for administrerende direktør Flemming Jensens guldløn. Tværtimod. Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Fut-Flemming i foråret scorede en lønstigning på cirka 237.000 kroner årligt. Det fremgår af en aktindsigt i togbossens aktuelle løn, som DSB nu har udleveret til Ekstra Bladet efter i første omgang at have forsøgt at henvise til tal fra 2025. Ikke en aprilsnar I aktindsigten oplyser kommunikationschef Niels-Otto Fisker, at DSB's bestyrelse 1. april 'regulerede' Flemming Jensens faste vederlag med tre procent. Ifølge den seneste vederlagsrapport fra DSB er det fast procedure, at vederlaget 'tages op til vurdering hvert år'. Men der står ikke, at lønnen skal stige, selvom det i praksis er, hvad der sker år efter år. Flemming Jensens samlede lønpakke, inklusive pension, lød i 2025 på hele 7.994.000 kroner, hvilket er velbeskrevet i Ekstra Bladet og i sig selv har affødt kritik. Med sin seneste lønstigning rammer DSB-direktøren alt i alt en årsløn på omkring 8.231.000 kroner. Undskyld... Lønstigningen slog som bekendt igennem midt i DSB's krise, der frem for alt er udløst af, at foretagendet i adskillige måneder har haft utrolig svært ved at bringe rejsende frem til tiden. I årets første tre måneder - altså op til Flemming Jensens nye lønstigning - kom cirka en tredjedel af DSB's passagerer for sent frem. - Vi har tæret på kundernes tålmodighed i starten af året, udtalte Flemming Jensen selv i en regnskabsmeddelelse. I marts gik DSB ligefrem ud med en undskyldning til kunderne, som blev bragt af Jyllands-Posten. Fejler og fejler Ifølge DSB's kontrakt med staten skal mindst 75 procent af kunderne i fjern- og regionaltog ankomme inden for tre minutter af det planlagte ankomsttidspunkt. Men det er ikke lykkedes én eneste måned i år. Også efter det skuffende første kvartal, der kulminerede med lønforhøjelsen, er det kikset igen og igen: I april kom kun 59,8 procent frem til tiden, i maj 54,7 procent, i juni 61,5 procent og i juli 68,3 procent. Det viser den seneste månedsrapport, som DSB har afleveret til Transportministeriet. Ekspert: Bør ikke stige Professor i samfundsvidenskab Bent Greve (RUC) har tidligere kritiseret Flemming Jensens høje lønniveau, og nu undrer han sig over, at den tilmed er blevet hævet midt i en krisetid. - Man må gå ud fra, at bestyrelsen tager højde for, hvordan driften går, før man beslutter, om der skal være en lønstigning eller ej. I en periode, hvor organisationen ikke fungerer optimalt, virker det ikke logisk at lave en lønstigning på tre procent, siger eksperten til Ekstra Bladet. - Det mest logiske ville have været at sige, at med det niveau, der er leveret på, bør lønnen sættes i bero i år. Bent Greve mener grundlæggende, at sådanne lønstigninger skal være udtryk for, at 'organisationen fungerer', og at den faktisk leverer den service, den skal. - Det er svært at sige, at man (DSB, red.) har levet op til det. 'Normal praksis' Ekstra Bladet har uden held ringet og skrevet til Flemming Jensen for at få en kommentar til historien.  Via DSB's presseafdeling har Ekstra Bladet forsøgt at få svar på, hvorfor bestyrelsen mener, at Flemming Jensens løn skal stige, når DSB har så store problemer, samt om ikke man blot kunne have ladet bossen beholde sin fine løn uden at hæve den. I et længere skriftligt citat udtaler Anne Hedensted Steffensen, formand for DSB's vederlagsudvalg og næstformand i bestyrelsen: 'Reguleringen af den administrerende direktørs løn følger DSB’s gældende vederlagspolitik og normale, markedsbaserede praksis. Den er ikke knyttet til opfyldelsen af et konkret resultatmål eller udviklingen i et enkelt nøgletal.' Hun erkender, at punktligheden har været udfordret, og at DSB skal levere forbedringer. Men hun peger på, at problemerne bl.a. skyldes omfattende infrastrukturarbejder, et nyt planlægningssystem, hårdt vintervejr og mange hastighedsnedsættelser. Hun mener, man skal se DSB 'i sin helhed', fordi DSB er ved at fremtidssikre jernbanen. 'Det ændrer ikke på, at punktligheden skal forbedres her og nu, men det viser, at DSB også skal levere og udvikle på andre centrale områder,' lyder det fra Anne Hedensted Steffensen.