Метте Фредериксен и правительству не удалось сорвать наступление «синих» партий, однако лидер ДФ Мессершмидт забирает все политические очки

Har de blå partier egentlig en plan? Næh. Det ser i hvert fald ikke sådan ud. Messerschmidt bygger sig selv op, mens de andre blå tumler forvildet efter ham. Tilbage står, at hasteforespørgslen, der skulle have været de blås første stormløb mod regeringen i Folketingssalen - allerede før Tinget åbner - på ingen måde fik Mette Frederiksen eller regeringen i alvorlige problemer. Men kongen af højrefløjen fik noget andet: Scenen. Han kunne igen og igen gentage, at han er manden, de blå samles om. At Ceuta ikke er en del af Schengen. At DF står alene med ønsket om, at Danmark skal træde ud af samarbejdet osv. osv. Det er detaljer. Fakta er, at uanset om de har en plan, så løber Messerschmidt med alle pointene, siger Langballe. Artiklen fortsætter under billedet ... Hvad gør Troels Lund for at vise, at han er andet end Messerschmidts lille hjælper? Indtil videre ikke en skid. Troels Lund Poulsen brugte sommerferien på at fortælle, at Venstre igen skal være det store blå parti. At han er den store leder. Og at Venstre snart vil spise de partier, der er vokset ud af dem. Den slags giver sikkert god mening. Opgaven er bare at bevise, at man kan – fremfor at plapre løs om det i stort opsatte sommerinterviews. Sagen er, at Messerschmidt bruger Lund dygtigt. For så længe der ikke er kød på Lunds plan, vil Messerschmidt sidde trygt på den blå trone. Hvor er Alex, Inger, Mona og Troels? Messerschmidt var først, da migranterne væltede ind i Ceuta, og lod forstå, at Europa nu var ved at falde. Danmark måtte barrikadere sig, inden horderne fra Afrika marcherede ind ved Padborg. Han satte scenen. Artiklen fortsætter under billedet ... De andre virkede som om, at de blev taget på sengen. Da den selvbestaltede blå leder Lund havde fået øjne, meldte han sine styrker klar til kamp i marskal Messerschmidts hær. Da de op ad dagen fik læst lidt på sagen, viste verden sig alligevel at være mere nuanceret. Og så forduftede Lund, Juul, Støjberg og Vanopslagh og overlod igen scenen til Messerschmidt. Hvad er det, Messerschmidt kan? Han kan være først, hårdest og mest dramatisk uden at nødvendigvis at være klar på detaljerne. Det betyder, at han igen kan tage de nemme point. Det virker. Han topper i målingerne – klart størst blandt de borgerlige og nu også landets næststørste parti. Han har kun sig selv og DF at kere sig om. Bare han er benhård og nem at forstå. Er Troels, Alex, Inger og Mona så bange for Messerschmidt, at de ikke tør bide fra sig? Måske har de ikke forstået alvoren. De fortsætter i hvert fald med at give ham alle muligheder for at fortsætte sin fremmarch. Ikke engang Messerschmidts besynderlige tågen rundt med en prorussisk og NATO-kritisk politiker fra Montenegro på Christiansborg får rivalerne til for alvor at vågne. Først gik han til angreb på pressen. Kort efter beklagede han, at han ikke havde fået googlet sin gæst. Nye sager vil helt sikkert komme til: Spørgsmålet er, om de blå tør andet end at se til og føje sig? Lige nu er det DF-formanden, der spiser – mens de fire små blå hjælpere står i køkkenet og dækker marskal Messerschmidts bord.